Luk

Stuhr Ellegaard raser over Elfsborg-farvel

| Allsvenskan | 15 kommentarer
Stuhr Ellegaard raser over Elfsborg-farvel
Foto: Getty Images

Infoboks

Örebro - Elfsborg
Allsvenskan (21/10)
bet365 2,37 3,50 2,80
NordicBet 2,40 3,65 2,80
Oddset 2,35 3,55 2,75

Kevin Stuhr Ellegaard er efter denne sæson færdig i Elfsborg, og det er ikke med hans gode vilje, fortæller den danske målmand i et svensk interview.

Kevin Stuhr Ellegaard er i gang med sin ottende sæson i Elfsborg, men den danske målmand kommer ikke til at få yderligere sæsoner i klubben.

Hans kontrakt udløber til vinter, og klubben har ikke i sinde at udnytte optionen på en kontraktforlængelse.

Det siger han i et interview med Borås Tidning ifølge Football Direkt, hvor 36-årige Stuhr Ellegaard tordner mod ledelsen i Elfsborg, som, han mener, er bange for stærke personligheder.

- Lige siden januar har jeg bedt om svar fra Elfsborg, om hvordan de så på muligheden, der lå i kontrakten, og den mulighed at de kunne stoppe aftalen. Men jeg er hele tiden blevet beroliget.

- Nu hvor transfervinduet er lukket, fortæller de, at jeg ikke må være her mere. Jeg har familie, hus og to måneder tilbage af min kontrakt. Jeg har gjort alt for Elfsborg og altid sat Elfsborg først. Er det den respekt, man fortjener efter otte år i klubben, spørger Ellegaard og mener om træneren Jimmy Thelin.

- Jimmy (Thelin, Elfsborg-træner, red.) er bange for stærke personligheder. Men man kan ikke behandle folk på hvilken som helst måde, siger målmanden.

Stuhr Ellegaard har været fast mand for Elsborg, siden han kom i 2012.

Men senest manglede han i 2-2-kampen mandag mod AFC Eskilstuna, og Elfsborg oplyste, at det skyldtes et maveonde. 

Ellegaard fortæller dog, at det ikke havde været retfærdigt overfor nogen at spille, da han var rundt på gulvet, efter han modtog beskeden om, at kontrakten ikke blev forlænget.


Af Jonas Dalgård

15 kommentarer

Rasbak 08:39          
Tja. Øv - ærgeligt.

Det har altid været mit indtryk at Ellegaard og Elfsborg var et rigtig godt match.
Men KSE kender jo mekanismerne i moderne fodbold, og derfor er Elsborg i sin absolut gode ret til at lade KSE`s kontrakt løbe ud.
At han bruger argumenter som hus, familie og 8 år, lyder lidt patetisk i mine øjne.
irtysh 08:52          
Stærk personlighed - ja. En kæmpe del af Kevins succes som målmand. Det ved vi her.
Rundsaven 09:03          
Men det er da usympatisk af klubben. De kan da melde noget ud til ham, så han har mulighed for at finde en løsning. Han har trods alt været der i 8 år. Han er nok ret integreret i klubben/byen mv. også set i lyset af hans alder.

Derudover så er det typisk svensk indstilling at gå rundt om det varme grød. Svenskere er så konfliktsky. De vil hellere sende en mail hvor de pleaser alle end at tør tage en konfrontation. Det sidste er selvfølgelig min egen holdning, og er baseret på mine erfaringer med svenske firmaer :)
AG 09:12          
@ Rundsaven. Præcis. Det handler ikke om beslutningen, som er helt ok, men om timing og kommunikation.
Lollywood 09:26          
Hallo Rasbak, hans argument er jo at han tidligt søgte dialog med klubben med den viden at hans kontrakt snart løb ud og klubben meldte bare ud, at han ikke skulle være bekymret, hvorefter de så kommer med meldingen at han nu skal søge noget andet. Det kan jeg godt forstå, han er meget skuffet over. På ingen måde er det patetisk at nævne hus og familie som grunde for, at man gerne ville have afklaret situationen i god tid. Rent forretningsmæssigt er det "en del af gamet", som folk holder så meget af at sige, men der er også en menneskelig komponent i det, som man ikke bare kan se væk fra til eget velbefindende.
UrbanStarS 09:32          
Lollywood.
Jeg kan ikke være mere enig.

Når man har været i en klub i næsten et årti, forventer man heller ikke at blive taget ved næsen på den måde.
Det er så dårlig stil fra ledelsens side af og forstår 100% hvorfor han går i pressen og udtaler sig kritisk om sin arbejdsgiver.
Jeg håber han finder en god løsning for ham og hans familie.
Connaisseur 09:40          
Eneste fejl han potentielt har lavet er at være for godtroende og stolet for meget på de mundtlige tilkendegivelser der har været.
Fredag 18. oktober
Torsdag 17. oktober