Luk

Stuttgart lader 32-årige Aogo gå

| Bundesliga | 0 kommentarer
Stuttgart lader 32-årige Aogo gå
Foto: Getty Images

Den 32-årige defensivspiller Dennis Aogo forlader Stuttgart, der skal spille 2. Bundesliga i den kommende sæson.

Stuttgart siger farvel til en af klubbens rutinerede kræfter.

Klubben tager nemlig afsked med defensivspilleren Dennis Aogo, der har kontraktudløb denne sommer. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

- Dennis Aogo har vist en professionel attitude hver dag i sine to år i VfB, og han har givet alt for klubben. 

- Men som følge af den nye sportslige retning har vi besluttet ikke at forlænge hans kontrakt, og vi takker Dennis for hans dedikation i trøjen, siger sportsdirektør Thomas Hitzlsperger.

32-årige Aogo kom til Stuttgart fra Schalke i sommeren 2017, og siden er det blevet til 47 kampe for den sydtyske klub.

I den forgangne sæson blev det til 17 kampe for klubben, der endte med at rykke ned i 2. Bundesliga.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Anton Græsdal Maajen

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Onsdag 26. juni