International -Stuttgart lejer forsvarsspiller i Liverpool
2019-08-07 14:40:04
Foto: Stuttgart

Stuttgart lejer forsvarsspiller i Liverpool

Liverpool har sendt den 22-årige forsvarsspiller Nathaniel Phillips en tur til Stuttgart, hvor han skal spille på en lejeaftale i hele den kommende sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Stuttgart har sikret sig tilgang til det centrale forsvar. Klubben har således lejet den 22-årige midtstopper Nathaniel Phillips i Liverpool.

De to klubber er enige om, at forsvarsspilleren skal være i Tyskland i hele den kommende sæson.

- Med Nathaniel Phillips får vi en ung engelsk forsvarsspiller, som allerede i sidste sæson stod på spring til at komme ind i førsteholdstruppen i Liverpool, siger Stuttgart-sportsdirektør Sven Mislintat til klubbens hjemmeside.

Nathaniel Phillips har i forbindelse med udlejningen sat sin underskrift på en ny, lang kontrakt i Liverpool, meddeler den engelske klub.

Den 22-årige forsvarsspiller har hidtil kun været i U23-truppen i Liverpool og har aldrig fået officiel førsteholdsdebut - han var dog med på Liverpools opstartstur til USA.

Nu skal han forsøge at få førsteholdsfodbold i stængerne i den næstbedste tyske række, hvor Stuttgart jo frister en tilværelse i den nye sæson.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce