Luk

Suarez bed Chiellini: Jeg beundrer ham

| bold.nyt | 13 kommentarer
Suarez bed Chiellini: Jeg beundrer ham
Foto: Getty Images

Infoboks

Giorgio Chiellini fortæller, at han beundrer Luis Suarez' list i duellerne. De to har en forhistorie, der går på, at Suarez bed Chiellini i skulderen ved VM i 2014.

Da Italien og Uruguay mødte hinanden i ottendedelsfinalen ved VM i Brasilien i 2014, skete en af de der hændelser, som man ikke sådan lige glemmer.

Pludselig lå Giorgio Chiellini og rodede rundt på græsset, og kort efter gik det op for de fleste, at Luis Suarez havde bidt ham i skulderen.

Det førte en masse ballade med sig, og Chiellini var også skarp i tungen over for Suarez efterfølgende – men italieneren kan faktisk godt lide den uruguayanske angriber, fortæller han i en bog, der er på vej på gaden.

- Ondskab er en del af fodbold, og jeg vil ikke kalde det ulovligt. Hvis man skal forbi en modstander, så skal man være smart.

- Jeg beundrer hans list. Hvis han mister den, bliver han en ordinær angriber, skriver Giorgio Chiellini ifølge Sky Sports i sin bog.

Giorgio Chiellini smed sig til jorden og tog sig til skulderen, mens Suarez tog sig til munden.

- Pludselig gik det op for mig, at han havde bidt mig i skulderen. Det skete bare, men det er hans strategi, når han er i dueller, og hvis jeg må sige det, så er det også min. Han og jeg er ens, og jeg kan godt lide at møde angribere som ham, siger Chiellini.

Giorgio Chiellini var i dagene efter biddet ganske aggressiv i sin retorik og sagde blandt andet, at FIFA holdt hånden over Suarez. Indtil uruguayaneren fik en karantæne på fire måneder.

Knap et år senere var stridsøksen dog begravet, og Chiellini fortalte før en kamp mod Barcelona, at han intet havde imod Suarez.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

13 kommentarer

haraltidret 02:13          
Suarez bid af Chiellini ved VM i 2014 er stadigvæk den dag idag noget af det mest bizarre jeg har set ske i en fodboldkamp. Men skulle jeg på forhånd have peget på en spiller der måske kunne finde på sådan noget, var Suarez nok en af de første spillere jeg ville have tænkt på. Mandens skabagtige opførsel på en fodboldbane, overstråler desværre for ofte hans eminente evner som afslutter.
Hasse1983 07:20          
Det var vel også tredje gang han bed fra sig?
- eller var det "kun" anden gang. Han gjorde det jo også for Liverpool, og muligvis Ajax inden da, eller husker jeg helt forkert:)

Uanset hvad, er det en virkelig mærkelig ting at gøre, når man kan gøre så mange andre ting mod modstanderen på en fodboldbane. (Det skal ikke forstås som dette er i orden! - spil efter reglerne)

Karantæne størrelsen synes jeg den dag i dag fortsat er vanvittig, sammenholdt med andre ting der sker på en fodboldbane.
K9Cox 07:57          
Hans fortænder fordrer jo næsten også til at han skal udnytte dem til det maksimale..
Fl@skebøf 08:13          
Karantæne størrelsen synes jeg den dag i dag fortsat er vanvittig, sammenholdt med andre ting der sker på en fodboldbane.
Det synes jeg på ingen måde, især fordi det ikke var første gang han gjorde det. En grov tackling eller svinsk handling skal også give en lang karantæne men det svineri fra Suarez’ side er så ulækker og mærkelig en opførsel at der bare skal være nultolerance overfor det.
ANFIELD_YNWA 08:18          
Selvom det er helt uacceptabelt, tror jeg at han besluttet at gøre det på et tidspunkt under VM for at gennemtvinge et skifte væk fra Liverpool. Suarez vidste udmærket at det ville LFC ikke kunne acceptere.
LFC4Life 08:24          
Selvom det er helt uacceptabelt, tror jeg at han besluttet at gøre det på et tidspunkt under VM for at gennemtvinge et skifte væk fra Liverpool. Suarez vidste udmærket at det ville LFC ikke kunne acceptere.

What....? Det er alligevel nok en af de mest spøjse konspirationsteorier inden for fodbold. Suaréz bed en modspiller, fordi han vidste at klubben ikke kunne acceptere det og at han derfor kunne få sit skifte?
Lørdag 30. maj