LeoVegas.dk ready? betfair Bethard Casino24 Advertisement

Sulten HB Køge-anfører har mod på mere

| NordicBet Liga | 0 kommentarer
Dynekongen Lars Larsen åbner for køb af Silkeborg IF
Sulten HB Køge-anfører har mod på mere
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk
HB Køges 35-årige anfører Henrik Madsen har kontraktudløb med klubben til sommer. Han har ingen planer om at stille støvlerne på hylden til den tid.

Henrik Madsen har spillet i HB Køge siden 2016 og har kontraktudløb med klubben efter denne sæson.

35-årige Madsen, som er anfører for HB Køge, føler sig klar på mere fodbold efter sommerferien.

- Jeg er nået en alder, hvor de fleste spillere nok ville have stoppet, men jeg er virkelig stadig klar på mere fodbold.

- Så længe at min krop kan være med, som den kan nu, så har jeg absolut ingen planer om at stoppe.

- Jeg har været i HB Køge i tre år, og det har været tre fantastiske år, men når man har et halvt år tilbage af sin kontrakt, må man undersøge markedet. Så jeg er åben for at lytte til, hvad der måtte komme, men kan sagtens se mig selv fortsætte her i klubben, siger Madsen til bold.dk.

Madsen forklarer, at han er ved at forberede sig på et liv efter fodbolden.

Han har dog ingen planer om, at den ny karriere allerede skal indledes efter denne sæson.

- Man skal selvfølgelig finde en balance og gøre op med sig selv, hvornår man skal stoppe og finde på noget andet at lave, siger Madsen.

- Jeg har både taget krops- og sportsterapeutuddannelsen, mens jeg også er ved at færdiggøre DBU's b-trænerlicens, så jeg føler, jeg er godt klædt på til, når karrieren slutter, men som det er nu, brænder jeg stadig for fodbolden, så der er ingen plan om at stoppe, slår Madsen fast.

Henrik Madsen har en fortid i AGF, Næstved og FC Vestsjælland

mikkel@bold.dk



Se Premier League og meget mere fodbold Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mikkel Nøhr

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 22. januar