Luk

Sulten Real-juvel efter El Clasico: Vil mere

| La Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Real Madrid - Inter
Champions League gruppe D (07/12)
bet365 2,20 3,50 3,20

Real Madrids Rodrygo spillede sin La Liga-kamp nummer 50 for Real Madrid i weekendens El Clasico. Ifølge ham selv er han kun lige begyndt.

Karrieren tog for alvor fart i 2019.

En purung brasilianer havde fået europæiske storklubber til at spærre øjnene op efter præstationerne i Santos, og til sidst kunne Real Madrid ikke længere dy sig. 

Navnet er Rodrygo, der i weekenden spillede sin kamp nummer 50 i La Liga for den spanske hovedstadsklub, da sæsonens første El Clasico blev afviklet.

Den 20-årige offensivspiller holder i øjeblikket Eden Hazard ude af Real Madrids startellever, men hvis det står til ham selv, kan det blive til meget mere end det.

- Jeg er ikke tilfreds med El Clasico. Jeg vil være bedre, siger Rodrygo ifølge Goal.com. 

I opgøret fik han 71 minutter, men kom ikke på scoringstavlen. 

Til gengæld kunne han altså bryste sig af 50 Real Madrid-optrædener i den bedste spanske fodboldliga.

- At nå 50 kampe i La Liga er meget stort for mig. Jeg er ung. Det her er kun min tredje sæson, og jeg har allerede nået denne milepæl. 

- Jeg regner med at fortsætte, og det er altid ud fra ambitionen om at hjælpe Real Madrid med at vinde kampe.

'Los Blancos' slog Barcelona med 2-1 på mål af David Alaba og Lucas Vazquez. 

Klubben indtager en andenplads i La Liga med 20 point, og de er kun overgået af Real Sociedad, der har spillet en kamp mere.

Senere onsdag aften møder Real Madrid Osasuna på Santiago Bernabéu.


Af Rasmus Glud
Mandag 6. december