LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Sulten Würtz tror på ny top seks-placering

| Superligaen | 8 kommentarer
Highlights: Kyniske Kusk nedlagde Sønderjyske
Sulten Würtz tror på ny top seks-placering
Foto: Jan Christensen / Getty Images
Den 34-årige AaB-anfører har fortsat masser af sult og motivation forud for den nye sæson, hvor han tror på, at holdet igen kan nå mesterskabsspillet.

AaB starter den nye Superliga-sæson fredag aften, hvor holdet skal på besøg hos SønderjyskE.

Nordjyderne skal forsøge at leve op til en plads i grundspillets top seks, som holdet efter en god forårsstime fik sikret i den forgangne sæson.

Anfører Rasmus Würtz tror fuldt og fast på, at det igen kan lade sig gøre.

- Jeg tror på, at vi kommer til at være med i top seks igen. Det arbejder vi benhårdt på hver eneste dag, og det er jo et langsigtet mål, som vi selvfølgelig har, men det kræver gode præstationer hver eneste gang, og derfor kigger vi ikke så langt frem lige nu.

- Lige nu handler det om at få en god start på den nye Superliga-sæson, så vi ikke igen kommer til at halte efter, siger han til bold.dk

Sidste år fik AaB nemlig en skidt start på sæsonen, der udover flere sportslige nedture også bød på kritik fra klubbens egne fans.

- Jeg synes heldigvis, at vi fik sluttet sidste sæson af med nogle gode præstationer, men det er klart, at der undervejs var nogle nedture. En af dem startede allerede i begyndelsen af sidste sæson, hvor vi kom bagefter og ikke fik de resultater, som vi gerne ville have.

- Vi vidste også, at der i perioder var plads til forbederinger rent spillemæssigt, og i foråret havde vi jo et mål, og det var at komme i top seks. Det lykkedes vi trods alt med, men vi har selvfølgelig også en ambition om, at vi vil spille bedre fodbold, end det vi har gjort til tider.

34-årge Würtz glæder sig dog over den måde som holdet sluttede sæsonen af på, og det mener han lover godt for den kommende sæson.

- Vi mødte jo selvsagt de bedste hold i slutspillet, og med de præstationer, som vi leverede, spillede vi op med mange af de hold, når vi ramte vores gode niveau, og det skal vi jo forsøge at gøre hver eneste gang.

- Gør vi det, har vi en god chance for at vinde hver eneste kamp lige gyldig hvem vi møder, siger han.

Motivationen stadig i top
Personligt går den aldrende anfører ind til sin 17. sæson i Superligaen, og selv om han så småt er begyndt at mærke alderen trykke, så fejler motivationen til at præstere på højeste niveau ikke det mindste.

- Jeg tror sæsonen lidt må vise, om det er min sidste på topplan. Jeg har stadig en masse sult og motivation, og lige som alle de andre vil jeg spille hver eneste gang, og det er det, som jeg kæmper for personligt, siger han til bold.dk.

- Jeg synes stadigvæk, at jeg kan gøre en forskel for det her hold, og så længe at jeg har det sådan, så vil jeg gerne fortsætte. Men lad os nu se efter den her sæson. Når man bliver 35, som jeg gør næste gang, så er det nok sådan, at man må tage en sæson af gangen.

- Men jeg elsker at være her og spille sammen med drengene, så som det ser ud lige nu, så har jeg i hvert fald lyst til at fortsætte. Det er der ingen tvivl om. 

Rasmus Würtz er med 434 kampe i Superligaen med afstand den spiller, som har spillet flest kampe i landets bedste række.

Philip Lassen/bold@bold.dk

Se Premier League, Superliga og Europa League   Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Casper Dalsten

8 kommentarer

AaBager 21:54          
Kaptajn <3
maxbakketop 22:30          
MW tror også på det. Han udtalte til Nordjyske at truppen er god. Vi er godt nok kommet af med Rolim, og Flores er et spørgsmål. Hvis vi står uden begge skal de måske erstattes siger han. Jeg synes der er er urealistisk forhold til hvad truppen er værd.
Landstræner 23:23          
Kaptajn Würtz er uundværlig for truppen. Tænk hvis han gik i stykker (knock wood)... Så er det godt nok et tyndbenet hold.
A. Jensen 23:44          
Sidste sæson var truppen god nok til en femteplads. Hvorfor skulle den så ikke være det igen?
Sarriá 11:15          
Det kan der være noget om A.Jensen@, men det kræver at der som minimum kommer passende erstatninger for Rolim og måske Flores. Det har jeg så tillid til vil ske hvis og såfremt det rette bud kommer på peruvianeren.
Curthis 11:26          
Det er jo muligt at erstatte fra egne rækker, men der skal nok komme nye folk til. Der er længe til d. 31. august.
Selvfølgelig kommer AaB i top 6.
Desuden er der allerede erstatninger klar for Flores og Rolim. AaB spiller jo ikke med 9 mand.
bruger 129315 12:25          
Jeg er også sulten og jeg tror på pizza og bland selv slik slanker
Lørdag 15. december