LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Sunderland bookede billet til oprykningsfinale

| League 1 | 1 kommentar
Sunderland bookede billet til oprykningsfinale

Sunderland spillede sig torsdag videre til finalen om at rykke op i Championship, da storklubben fik 0-0 ude mod Portsmouth og dermed vinder samlet.

I lørdags vandt Sunderland den første af to oprykningssemifinaler mod Portsmouth med 1-0 hjemme på Stadium of Light. Torsdag var der returkamp.

Indledningsvis udeblev de helt åbne scoringerchancer, men med fem minutter til halvleg var Portsmouth uhyre tæt på.

Først burde Gareth Evans have bragt hjemmeholdet foran, da han fik et helt frit hovedstød, og på det efterfølgende hjørne ramte Matt Clarke oversiden af overliggeren.

Der stod dog 0-0 efter de første 45 minutter, og Sunderland kunne derfor gå til pause med udsigten til at skulle kæmpe videre i jagten på oprykning.

Portsmouth pressede også mest på efter pausen. Efter 70 minutter brændte det i flere omgang på i Sunderlands-feltet, men den tidligere FCK'er Bryan Oviedo fik sendt bolden ud af farezonen.

Det var særdeles nervøst i afslutningen, men det lykkedes Sunderland at holde stand igennem hele kampen, og derfor er storklubben klar til finalen op at rykke tilbage i Championship.

I finalen, der spilles på Wembley, skal Sunderland møde enten Doncaster eller Charlton. Det afgøres fredag aften, Charlton vandt første kamp med 2-1.

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Martin Schmidt
Fredag 24. maj