12
Når den nye Superliga-sæson starter om ganske få uger, vil det være med to nye dommere i dommerstanden.
DBU meddeler, at Jakob Sundberg og Aydin Uslu begge rykkes op i landets bedste række.
29-årige Sundberg fik dommereksamen i 2006 og har været dommer i 62 kampe i 1. division og fjerdedommer tre gange i Superligaen i sidste sæson.
31-årige Uslu fik også sin dommereksamen i 2006, har dømt 56 1. divisions-kampe og var fjerdedommer 15 gange i Superligaen i sidste sæson.
De to dommere afløser Michael Johansen og Peter Munch Larsen. Johansen stopper karrieren, mens Munch Larsen bliver rykket ned.


3F Superliga































