Luk

Superligaen må ikke lukke flere tilskuere ind

| 3F Superliga | 13 kommentarer

Infoboks

3F Superligaen får ikke lov at lukke flere tilskuere ind, har Folketinget besluttet. Til gengæld bliver 1. og 2. division omfattet af ordningen om 500 tilskuere i hver sektion.

Divisionsforeningen har opfordret om at få lov at stort set fylde de danske 3F Superliga-stadions, men det bliver ikke lovligt i denne omgang.

Folketingets partier har således fredag forhandlet en ny aftale på plads om tilskuere til sportsbegivenheder, men der åbnes ikke yderligere op.

Dermed må der kun lukkes 500 tilskuere ind i hver sektion på stadion, men der bliver dog mulighed for at opstille toilet- og salgsvogne med den nye aftale.

Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, siger til Ekstra Bladet, at han ikke føler, at politikerne lytter.

- Vi føler lidt, at politikerne ikke sætter sig ind i de løsninger, vi foreslår. Det gælder serviceområdet, hvor vi burde have samme forhold som i biograferne. Det her ligner en dårlig løsning, Det er vores indtryk, at man simpelthen ikke lytter til de løsninger, vi kommer frem med.

- Det, vi mest kan glæde os over, er, at 1. og 2. division nu også omfattes af ordningen. Og så er det positivt, at den skal genforhandles allerede 5.oktober, siger Claus Thomsen til avisen.

Han siger videre, at han ikke tror, at det giver flere tilskuere særlig mange steder, at der nu må opstilles mobile toilet- og salgsvogne.


Af Sara Margren

13 kommentarer

Syv7 08:09          
Godt nok trist. Nej fodbold burde slet ikke sidestilles med biograferne, for det er da meget mere sikkert til fodbold. Men politikerne mener åbenbart, at det er modsat .
Randersc Freja FC 08:35          
Men et er vel ok, når man så et par klubber, der lod fans juble og stå og synge.
Især AGF´s og Lyngbys fattede ikke meget. Og i Århus er den største stigning længe, så de skal sgu ikke ødelægge mere for os andre
bruger 172415 08:50          
Hold nu kæft hvor er i bare kloge til det her
Siden_1880 08:55          
Men et er vel ok, når man så et par klubber, der lod fans juble og stå og synge.
Især AGF´s og Lyngbys fattede ikke meget. Og i Århus er den største stigning længe, så de skal sgu ikke ødelægge mere for os andre
Hvor er det bare patetisk det her :-)
Måske du skulle sætte dig lidt ind i tingene inden du udstiller dig selv yderligere.
oros 09:15          
Så må vi allesammn overholde reglerne og holde frustrationen i ave: Bliv på jeres plads alle mand!
Juventi 09:17          
@7

Du har fuldstændig ret i at det er svært at sammenligne en biograf hvor folk sidder stille og rolig for at nyde en film med et fodboldstation, hvor folk synger, råber og jubler med krammer og highfive...
Tanken 09:23          
Den er super svær hvorvidt det burde være sådan her, men kan vi ikke alle blive enige om at der er størst chance for at der kommer flere ind ved genforhandlingen hvis vi alle overholder reglerne nu. Så skal vi ikke stå sammen som fans i Danmark mod det fælles mål at få flere ind på stadions og så sige vi overholder reglerne der er lagt, også selvom det ikke nødvendigvis er det som vi forbinder med at tage ind til en kamp normalt
Lørdag 19. september