Luk

Svensk stopper roser Thomas F.: Altid positiv

| Championship | 0 kommentarer

Infoboks

Pontus Jansson er svært tilfreds med sin cheftræner, Thomas Frank, som er en af de mest positive og krævende trænere, han har haft. 

Pontus Jansson har tidligere tørnet ud for Torino og Leeds, hvor han blandt andet har haft Marcelo Bielsa som træner. 

Alligevel er hans nuværende træner i Brentford, Thomas Frank, en af de mest krævende og positive trænere, som den svenske stopper har haft. 

- Han er en af de mest positive trænere, jeg har arbejdet med. Han prøver altid at finde en positiv løsning for alle. 

- Selvfølgelig har vi haft dårlige kampe, men han prøver altid at finde en løsning på det, så det bliver bedre næste gang, , siger Pontus Jansson til Football London

Den danske træner har dog ikke kun gjort indtryk ved at være positiv over for sine spillere. 

- Han er også meget krævende, men på en god måde. I min rolle som kaptajn er mit forhold til Thomas meget tæt - vi snakker meget sammen. 

- En fantastisk person. Han er både fodboldklog og taktisk klog. Han er rigtigt, rigtig god. Hans viden er god og stor, og han ønsker hele tiden at lære. Jeg har kun gode ting at sige om ham. 

Brentford møder tirsdag Fulham på Wembley, hvor de spiller om en plads i Premier League. 


Af Andreas Roesen
Torsdag 6. august