Luk

Sverige-forsvarer: Isaks kvalitet hjalp os

| VM | 0 kommentarer

Infoboks

Sveriges Ludwig Augustinsson hyldede holdets unge angriber Alexander Isak efter deres sejr mod Grækenland i VM-kvalifikationskampen.

Tirsdag aften sikrede Sverige vigtige point i deres kvalifikation mod VM 2022 med en 2-0-sejr mod Grækenland.

Efter kampen var Sveriges Ludwig Augustinsson hurtig til at hylde Sveriges unge talent Alexander Isak.

- Isak var on fire igen, og hans individuelle kvaliteter hjalp os virkelig i dag, ifølge UEFA.com.

Den 22-årige Real Sociedad-angriber scorede målet til 2-0 i det 69. minut, og det var Augustinsson svært tilfreds med, efter holdet havde haft en svær første halvleg.

- Vi vandt en meget vigtig kamp. Det er det vigtigste. Vi var meget skuffede (efter første halvleg, red.). Vi sagde: Vi kan ikke spille sådan her. Vi kan ikke spille værre. Vi spiller på hjemmebane foran 48,000 fans, og så er det sådan, vi optræder.

- I anden halvleg gjorde vi vores job, og vi var alle glade til sidst. Vi ved, at vi skal spille bedre, når de vigtige kampe kommer.

Sverige ligger nu nummer et i deres pulje med 15 point efter seks kampe.


Af Alexander Thygesen
Lørdag 23. oktober
Fredag 22. oktober