Ligesom Danmark skal Sverige også spille landskampe til VM-kvalifikationskampene i september, og de har onsdag udtaget deres trup.
Her er der først og fremmest ingen Zlatan Ibrahimovic at finde i truppen, som heller ikke var med til EM for Sverige. Den 39-årige svenske stjernespiller sidder nemlig ude med en skade, hvorfor han heller ikke spillede for AC Milan imod Sampdoria i weekenden.
Landstræner Janne Andersson håber dog på Zlatan næste gang.
- Vi har haft en rigtig god snak. Han tænker, at det er trist, at han ikke er klar til at være med. Men både han og jeg håber, at han er en del af næste samling, siger landtræneren ifølge Fotbollskanalen på pressemødet.
Udover Zlatan er FCK-duoen Karl-Johan Johnsson og Pierre Bengtsson heller ikke at finde i truppen, selvom de ellers begge var med til sommerens EM-slutrunde.
Pontus Dahlberg fra League One-klubben Doncaster er i stedet med på målmandsposten.
Artiklen fortsætter efter billedet

Med fra 3F Superligaen er til gengæld FC Midtjyllands Jens-Lys Cajuste, der ellers ikke har spillet for FCM i den nye sæson endnu, fordi man regner med et salg af den stærke midtbanemand.
Cajuste var da også med til EM for Sverige, men han har faktisk ikke spillet kompetitivt siden Sveriges 0-0-kamp med Spanien under slutrunden, hvor det blev til et indhop til sidst i kampen.
Sverige ligger nummer to i deres VM-pulje efter maksimumpoint i deres første to kampe mod henholdsvis Kosovo og Georgien.
Sverige skal denne gang møde gruppens førerhold fra Spanien hjemme og gruppens tredjeplads fra Grækenland ude i denne omgangs kvalifikationskampe.

FC Midtjylland
FC København
VM
Sverige



































