Luk

Sviatchenko: Kunne have chokeret verden

| Champions League | 23 kommentarer

Infoboks

Liverpool - FC Midtjylland 2-0
Champions League gruppe D
55' 1-0 Diogo Jota
90' 2-0 Mohamed Salah

Erik Sviatchenko var en skuffet mand efter tirsdagens 0-2-nederlag til Liverpool på Anfield. Han mener nemlig, at holdet havde mulighed for at snuppe et resultat og chokere verden.

FC Midtjylland gav et reservepræget Liverpool-mandskab kamp til stregen og med lidt held og skarphed, så kunne de danske mestre have scoret i hvert fald to mål i tirsdagens Champions League-nederlag på 0-2 til Liverpool. 

Derfor var det også en skuffet kaptajn, som efter kampen evaluerede opgøret og fortalte, at følelsen i FCM-truppen var, at man havde glippet en mulighed for at chokere verden.

- Stemningen var lidt mut, fordi man godt kunne have en fornemmelse af, at det var den her mulighed, vi havde for at chokere hele verden. Men vi må tage de gode ting og igen lære af de 90 minutter og tage dem med til Ajax-kampen, hvor vi forhåbentligt kan gøre det rigtig godt og få noget med der, sagde Sviatchenko efter kampen og sagde desuden:

- Jeg er sgu en lille smule skuffet. Vi havde mulighederne og præstationen, vi skulle bruge, for at lave det chok-resultat, vi havde talt om. Nu står man tilbage med en følelse af, at der var noget, man kunne have hentet.

-  Men vi stod også over for et hold, der, når det virkelig gælder, er millimeterpræcise, og det viste de med deres to mål.

- Langt hen ad vejen viste vi, hvad vi er lavet af, og det var dejligt at se, vi havde lært fra den første kamp. Vi skulle have lært noget fra Atalanta-kampen, og det må man sige, vi havde gjort.

FC Midtjylland åbnede i sidste uge Champions League-turneringen med et 0-4-nederlag til Serie A-holdet Atalanta.

Liverpool var millimeterpræcise

FCM-kaptajnen kunne kort inde i anden halvleg se Diogo Jota score til 1-0 for Liverpool efter en af de eneste situationer, hvor Liverpool fik spillet sig igennem Liverpools stærke forsvar. Sviatchenko mener, at målet skyldtes Liverpools kvalitet, der ikke skal bruge meget plads for at slå til.

- Som jeg sagde, så var de millimeterpræcise. Vi blev trukket lidt for tæt på hinanden og så spillede de den udenom, hvor vi missede en mand. Så gik det hurtigt, og de var fri, men der skal ikke meget til, før modstanderen er klar, når man møder de allerbedste.

- Men omvendt havde vi også, hvad vi skulle bruge for at lave det resultat, vi havde håbet på.

Og FCM havde nemlig chancer til mere.

Anders Dreyer misbrugte en friløber efter tre minutter, og til allersidst var han uhyre tæt på at udligne til 1-1 efter en strålende aktion. Hans afslutning tog dog lige akkurat sidenettet, og derfor kunne Liverpool altså øge til 2-0 kort efter.

Det kunne mærkes på Dreyer efter kampen, men FCM-lejren bebrejder ingen, slår Sviatchenko fast.

- Dreyer var skuffet over, at han ikke scorede. Når man er så dygtig, som Anders er,  vil man selvfølgelig gerne score og især på den allerstørste scene. Men der er også en målmand, som skal passeres, så vi bebrejder ikke nogen, men tværtimod er vi glade for, at vi kom til chancer på Anfield.

- Vi havde selvfølgelig også håbet på at score en enkelt eller to, men det er også fodbold, når det er værst. Får man ikke lige scoret, så gør de andre det, og så taber man kampen.

FC Midtjylland spiller tredje Champions League-runde mod Ajax i næste uge.


Af Jonas Dalgård

23 kommentarer

fodbold_hjernen 09:26          
FCM mødte et LFC på halv kraft. så kan spillere og journalister koge alt det suppe de vil på et anstændigt 2-0 nederlag. tvivler på at FCM kunne ha´ løftet deres offensive udtryk i sådan en kamp. bevares de kunne måske ha´ scoret men mon så ikke der var kommet et modsvar af en kaliber hvor deres bus parkering ikke ville havde gjort en forskel. best case scenario for dem er at få scoret i to kampe.
Majestic 09:31          
Jeg synes fandeme det var en flot kamp af FCM. Kan ikke udstå, at fans af andre hold altid skal tale præstationerne i Europa ned ved at tale om "at Istanbul var også mega dårlige", "jamen Liverpool stillede med et c-hold" eller "hold x kunne have skruet op for gassen og scoret fem mål, hvis de ville".
daddysalle 09:36          
Mon dog. Liverpool med B-holdet, det sker jo faktisk at små hold slår de store, det er sjældent at man bliver direkte chokeret. Havde det været den sjette kamp og i givet fald afgørende kunne det ske, men nu var det blot anden kamp, og en kamp som Liverpool klart forventede at vinde.
HARIBO 09:42          
Would´ve could´ve should´ve
Harlem 09:47          
De var jo aldrig rigtig i nærheden af sensationen hvis vi skal tale rent ud af posen.

Men en flot præstation oven på kampen mod Atalanta.

Liverpool gamblede med start 11 eren men operationen lykkedes og patienten overlevede desværre for FCM.
spartan 09:53          
De var jo aldrig rigtig i nærheden af sensationen hvis vi skal tale rent ud af posen.
Det er alligevel noget af et statement, når man tager Dreyers gigantchance i overtiden ved stillingen 1-0 i betragtning.

Liverpool stillede et halvt B-hold, men derfor kan man alligevel godt anerkende Midtjyllands indsats. Og det er sagt af én, der hader designerbrillen og hans provins-slæng.
Esbjerg - fan 10:00          
Mon dog. Liverpool med B-holdet
Kan godt være at Liverpool havde skiftet lidt men det er trods alt Jota, Shakiri og Origi som kommer ind. Det er altså ikke b spillere i internationalt sammenhæng.

FCM gjorde det super flot - de har jo rykket sig som klub mega meget - her halter større klubber som AGF, AAB og BIF gevaldigt efter. De kan jo ikke engang slå Horsens.
Tirsdag 1. december
Mandag 30. november