Luk

Sviatchenko lovpriser nye tilstande i FCM

| 3F Superliga | 43 kommentarer
Sviatchenko lovpriser nye tilstande i FCM
Foto: Getty Images

Infoboks

FC København - FC Midtjylland
Superligaen Grundspil (22/09)
bet365 2,25 3,40 3,10
NordicBet 2,38 3,40 2,90
Oddset 2,30 3,50 3,00

Erik Sviatchenko mener, at Brian Priske og Kristian Bach Bak har pustet gejst ind i FCM-truppen, og formationsskiftet har gjort det mere simpelt at være FCM-spiller.

FC Midtjylland vandt søndag over Brøndby med 1-0, og det var Brian Priskes anden sejr af to mulige som cheftræner for FCM, og dermed er midtjyderne lige nu på førstepladsen i Superligaen.

Priske og assistent Kristian Bach Bak høster store roser fra holdets kaptajn Erik Sviatchenko, der har mærket en ændring i skiftet fra Kenneth Andersen til Priske.

- Brian og Bach Bak har været sindssygt dygtige til at banke noget ild, motivation og glæde ind, som gør, vi vil hinanden det bedste. Man kan mærke inde på banen, at alle er på, selvom vi laver en fejl, siger Sviatchenko.

Med skiftet fra Andersen til Priske kom også et skifte i FCM-formationen, og det har særligt gjort det nemmere at være FCM-spiller, mener midtstopperen, der nu spiller i et firemandsforsvar.

- Det (formationsskiftet, red) har gjort, at det er en smule mere simpelt. Vi snakker nu måske mere om to faser i spillet: at forsvare og at presse.

- Vi er gode til at skifte mellem de to ting, og hvis vi kan blive ved med at være så tydelige i det, så bliver det markant lettere for os i forsvaret at stå højt og stadig være opmærksomme på bagrummet.

- Vi viser også, at vi kan det med bolden, så det er hele tiden en balance mellem at vælge at spille ind mellem holdene eller gøre det mere simpelt.

Priske vandt sin første kamp med 2-0 over SønderjyskE og altså seneste 1-0 over Brøndby.

Næste opgave for FCM er efter landskampspausen, når Lyngby tager imod midtjyderne 15. september.


Af Jonas Dalgård

43 kommentarer

CCDK 08:38          
Brian og Bach Bak har været sindssygt dygtige til at banke noget ild, motivation og glæde ind, som gør, vi vil hinanden det bedste.
Så i ville ikke hinanden det bedste før?
Ved godt de der reserve russere er lidt mærkelige men ham her toppen jo skalaen..
Toon Toon! 08:48          
Enhver som har spillet selv ved hvad han mener her, så måske du skulle kigge indad, hvis du ikke forstår det.
olfro 08:52          
Ved godt de der reserve russere er lidt mærkelige men ham her toppen jo skalaen..
Så er det jo godt for dig, at du kun skal bekymre dig om ham som modstander!
Og ekstremt heldigt for jer, at han ikke havnede i FCK.
bruger 168047 08:52          
Stille Erik...
Victory 09:45          
Enhver der har set alle FCMs 8 kampe i denne sæson, kan jo ikke undgå at se en kolossal forvandling fra de første 6 til de seneste 2 kampe. Og de har langt fra toppet endnu!
highsven 09:54          
Helt korrekt med stor ændring i den indstilling de går på banen med, men Kenneth Andersen må nok føle sig lidt stødt over nogle af de udtalelser der kommer... men vi kunne jo nok alle se det virkede "forkert" med ham som træner.
Nogen der kender hans ny job ? Formoder hans gamle var besat i mellemtiden, så der er vel også tale om en degradering i forhold til fortiden, eller ??
ByensStolthed92 09:56          
Shhhh Erik.

Det er sikkert en fin artikel og muligvis rigtig hvad Erik fortæller.

Men man slår bare automatisk fra nå Suppens mest usympatisk fyr åbner munden, vi skal evige og altid høre på hans dumme udtalelser når det går en smule fremad i Herning.

Det ville hjælpe lidt på hans troværdighed hvis han også udtalte sig i dårlig tider som f.eks. når man lukker 7 mål ind mod Rangers.
Mandag 16. september