Luk

Sviatchenko: Nemmere når AaB ville spille

| 3F Superliga | 8 kommentarer

Infoboks

AaB - FC Midtjylland 0-2
Superligaen Grundspil
27' 0-1 Sory Kaba
72' 0-2 Evander Ferreira

Erik Sviatchenko fortæller, at kampen mod AaB blev lettere for FC Midtjylland at skabe chancer i, fordi modstanderen ikke pakkede sig som i andre kampe.

Fredag aften leverede FC Midtjylland deres bedste præstation hidtil i foråret, da de trak sig sejrrigt ud af kampen mod AaB på en svær udebane.

Erik Sviatchenko fortæller til TV3 Sport efter kampen, at AaB's taktik gjorde det lettere for dem at dominere kampen.

- Vi har fuld kontrol på kampen langt henad vejen, vi dominerer så meget og skaber gode chancer. Det er et svært sted at spille og ligaen er så tæt, så jeg er tilfreds med det, som vi leverede i 95 minutter. 

Er der et vendepunkt for jer spillemæssigt?

- Jeg synes, at der er nogle forskellige kampe, vi har mødt de andre, hvor de har pakket sig. AaB vil jo gerne spille, så bliver det nemmere, og vi kan dominere og skabe chancer. Langt henad vejen var det fint i dag, det er vigtigt, at vi alle hjælper hinanden, når det brænder lidt på, fortæller han til TV3 Sport efter kampen.

FCM går med dagens sejr op på en midlertidig førsteplads i Superligaen. 

Tegn et sæsonkortabonnement og se alle AaB?s hjemmekampe her


Af Theis Fischer Brandt

8 kommentarer

don.juul84 21:30          
Nemmere når AaB vil spille ja og sikkert også nemmere når de ikke kan spille
anygivenday 21:34          
"Svær udebane" er vidst så meget sagt - AaB er pivringe
Bolabrazil 21:50          
Syntes nu Aab spillede en ok kamp. De havde et par skud på mål og nogle farlige dødbolde.
Nu skal de møde nogle af de hold der måske ikke kan betragtes som tophold. Der tror jeg ligger en del point og venter til et spændende Aab hold.
Frygah2 21:52          
Nemmere når AaB vil spille ja og sikkert også nemmere når de ikke kan spille
Hov hov, AaB havde da næstsidste berøring på begge mål - 2 assists, desværre bare i den forkerte ende.
7000 FCF 22:30          
Det ærgrer mig at det bliver svært for Aab at komme i top seks, for kan godt lide dem, men man bliver også nødt til at erkende, at der står et hold på den anden banehalvdel, som også gerne vil vinde, og som er svære at score imod.
haraltidret 03:07          
Jeg synes det var lidt forventeligt at Aab ville få det svært i forårssæsonen. Det tager bare noget tid at indkøre en ny spillestil som deres nye spanske træner ønsker at implementere. Banernes tilstand gør næppe heller noget godt for det projekt. På sigt kan det godt blive godt, især hvis Aab´s ledelse har tålmodighed med projektet. Men som sagt tror jeg Aab får det svært i foråret.
AsRambo 10:06          
Midtjylland er selv gode til at pakke sig. Det er det som har kørt dem i stilling de sidste par år. Nu kan de så tillade sig, at pege fingre af andre hold, som forsvarer sig imod dem selv.
Mandag 1. marts
Søndag 28. februar