Luk

Swansea huggede Brentfords andenplads

| Championship | 0 kommentarer

Infoboks

Huddersfield - Cardiff
Championship (05/03)
Oddset 3,30 3,45 2,10
bet365 3,50 3,50 2,10

Swansea vendte 0-1 til 2-1 mod Watford og snuppede andenpladsen i The Championship på Brentfords fridag.

Brentford fik udsat dagens opgør mod Bristol City grundet gæsternes corona-kvaler, og det betød, at Swansea kunne støde Thomas Franks tropper i The Championship.

Kravet til Swansea var en sejr over Watford, som ikke havde nyerhvervelsen Philip Zinckernagel til rådighed endnu. Danskeren venter fortsat på sin spilletilladelse.

Zinckernagels nye midtbanekonkurrent Tom Cleverley gjorde god reklame for sig selv efter 20 minutter, da Cleverley bragede Watford i front med 1-0.

Jamal Lowe bragte dog balance i regnskabet for værterne lige før pausen, og den 26-årige kantspiller skulle vise sig at blive den helt store helt.

Midt i anden halvleg pandede Lowe også et indlæg i kassen til 2-1 og sendte dermed Swansea på sejrskurs. En kurs de holdt kampen ud.

Det betyder, at de overhaler Brentford og hopper op på andenpladsen. De er dog stadig fire point efter topholdet Norwich.

Også Reading udnyttede Brentfords ufrivillige kamppause. De puster nyt Thomas Franks i nakken på fjerdepladsen, efter at Lucas Joaos to mål sikrede en 2-1-gevinst over Huddersfield.

I en af eftermiddagens øvrige kampe blev det til sejr for Middlesbrough, som slog bundproppen Wycombe med 3-1.

 


Af Casper Baunsgaard
Torsdag 4. marts
Onsdag 3. marts