Luk

Swansea snuppede smal sejr i Nottingham

| Championship | 0 kommentarer

Infoboks

Nottingham Forest - Swansea 0-1
Championship
43' 0-1 Connor Roberts

Swansea hentede søndag en 1-0-sejr ude over Nottingham Forest i Championship.

Swansea var søndag på besøg hos Nottingham Forest i den næstebedste række i England, Championship, hvor waliserne havde brug for en sejr for at holde trit med de andre tophold i rækken.

Nottingham Forest danser omvendt rundt omkring nedrykningsstregen, så der var tre vigtige point på spil i søndagens kamp.

Første halvleg forløb ganske jævnbyrdigt, men det var Swansea, som havde effektiviteten.

Kort før pausen steg Connor Roberts til vejrs og headede et indlæg fra Andre Ayew i kassen til 1-0, som var stillingen ved pausen.

Anden halvleg udviklede sig mere til en kamp med masser af dueller og tacklinger frem for de store målchancer, men Swansea var dog mest på bolden.

Andre Ayew var tæt på at komme frem til en god mulighed efter en time, men hans forsøg blev akkurat blokeret.

Swansea kørte 1-0-sejren hjem og rykker op på fjerdepladsen i Championship - to point fra duksene Norwich.

Nottingham Forest ligger nummer 21 i rækken - to point fra nedrykningsstregen.


Af Sara Margren
Torsdag 28. januar