Luk

Swansea: Taber 8,3 mio. kr. på sæsonkort

| Championship | 0 kommentarer
Swansea: Taber 8,3 mio. kr. på sæsonkort
Foto: Getty Images

Infoboks

Swansea står til at miste 8,3 millioner kroner i tilbagebetaling af sæsonkort, siger klubbens formand.

Swansea har ligesom flere andre engelske klubber tilbudt deres fans refundering for sæsonkort, da der som bekendt ikke må komme tilskuere på stadion.

Swansea understreger dog, at det vil koste klubben omkring én million pund, hvilket svarer til 8,3 millioner kroner.

- Jeg er sikker på, at I forstår, at klubber står over en meget usikker fremtid økonomisk, og det er det samme hos os, siger Swansea-formand Trevor Birch ifølge BBC i en meddelelse til klubbens fans.

- Klubben estimerer, at refunderingen af sæsonkort for 2019/20-sæsonen løber op i lige under en million pund, hvilket vil lægge endnu større pres på klubbens økonomi i disse svære tider og i fremtiden.

- Jeg er helt klar over, at mange familier kæmper økonomisk gennem denne pandemi, og alle os i klubben takker fansene for deres tålmodighed, siger Birch.

Swansea ligger nummer 11 i Championship.


Af Sara Margren
Torsdag 28. maj