Luk

Sydkoreansk VM-helt fra 2002 er død

| Venskabskampe | 22 kommentarer

Infoboks

Ét af Sydkoreas helt store fodboldikoner er gået bort. VM 2002-helten Yoo Sang-Chul er død som 49-årig efter længere tids sygdom.

Sydkoreansk fodbold har mistet én af nationens helt store helte.

Midtbanespilleren Yoo Sang-Chul, der spillede en nøglerolle ved Sydkoreas VM-sensation i 2002, er død som 49-årig af kræft, meddeler det sydkoreanske fodboldforbund mandag.

Guus Hiddink stod i spidsen for Sydkorea ved VM i 2002, hvor holdet snuppede en særdeles overraskende fjerdeplads ved slutrunden, der blev afviklet i Japan og Sydkorea.

Yoo Sang-Chul var én af nøglespillerne på holdet, og han kom blandt andet på FIFA's All Star-hold efter turneringen.

Han scorede i gruppespillet mod Polen og var generelt en stor profil, da Sydkorea sendte Italien og Spanien ud af turneringen, inden Tyskland blev endestationen i semifinalen.

Yoo Sang-Chul nåede 124 landskampe for Sydkorea, hvilket er femteflest af alle for nationen. Han scorede også 18 mål.

Yoo Sang-Chul spillede hele sin klubkarriere i Asien - i Sydkorea og Japan - og flest optrædener nåede han for Ulsan i hjemlandet, som han spillede for ad tre omgange.

Efter karrierestoppet i 2006 kastede han sig over trænergerningen, som han havde gang i frem til 2019, hvor han blev diagnosticeret med kræft.

Sidste trænerjob blev derfor Incheon United FC i Sydkorea.


Af Sara Margren

22 kommentarer

Cisplatin 21:27          
Sydkorea tog en fjerde plads og ikke bronze bold
Afløseren 21:38          
Nej, de tabte da 0-2 til Tyrkiet så vidt jeg husker? Men de imponerende ved slutrunden. Jeg glemmer aldrig Ahn, der sendte italienerne hjem dybt inde i overtiden.
daddysalle 21:48          
Nej Tyrkiet vandt 3-2
RaSMuS. 22:24          
Jeg glemmer aldrig Ahn, der sendte italienerne hjem dybt inde i overtiden.
Ja, jeg husker også de voldsomme følelser, der var på spil i den kamp. Det er sjældent, at man ser en fodboldkamp, hvor følelserne sidder så meget ude på tøjet på begge hold. Det understreger det vel udmærket, at Ahn Jung-Hwan, som du hentyder til, dagen efter kampen blev løst af sin kontrakt i Perugia, der ikke ville se ham tilbage i Italien efter turneringen.

Jeg husker dog også, hvordan både Italien og Spanien blev bortdømt i en dybt mistænkelig grad mod de sydkoreanske værter.
Kampen 22:25          
Hvorfor står der ikke hvordan han døde?
DameNdoye 22:29          
Hvorfor står der ikke hvordan han døde?
Der står efter længere tids sygdom.
Afløseren 22:30          
Ja, dommerpræstationen ved slutrunden var helt i hegnet. Var det ikke også den sidste slutrunde, hvor man skulle have dommere fra alle verdensdele fremfor at have de bedste med?

Og ja, det var en sindssyg historie med Ahn, men Luciano Gaucci var også skør. Han forsøgte jo også at få kvindelige fodboldspillere med på Perugias Serie A hold.
Tirsdag 26. oktober