Luk

Tændt Dreyer: Nu skal vi have slettet det nul

| Champions League | 2 kommentarer

Infoboks

FC Midtjylland - SønderjyskE
Superligaen Grundspil (04/02)
Bet25 1,47 4,60 6,80
Oddset 1,45 4,50 7,35
bet365 1,44 4,33 7,00

Anders Dreyer tror på, at FC Midtjylland kan få klubbens første Champions League-point onsdag aften i Amsterdam.

FC Midtjylland fik en forfærdelig start på Champions League-opgøret mod Ajax i Herning, hvor hjemmeholdet var bagud 0-2 efter 13 minutter.

Anders Dreyer sparkede dog midtjyderne tilbage i kampen med klubbens første mål i Champions League, og FCM lagde efterfølgende i perioder et tungt pres på de hollandske mestre, men det blev ikke til mere.

Derfor er det et sultent FC Midtjylland-mandskab, som onsdag aften løber på banen i Amsterdam for at få revanche, og målet er helt klart. Nu skal der point på kontoen.

- Ja, det er selvfølgelig det helt store mål. At få slettet det nul på stillingen i gruppespillet. Det vil vi helt klart gå efter. 100 procent. Det handler også om at levere en god præstation, men vi går virkelig efter et eller tre point i den her kamp, siger Anders Dreyer til bold.dk og tilføjer:

- Jeg tror, at det bliver en fed kamp, og jeg håber da som sagt, at vi går ud og får et enkelt eller tre point. Det er det vi helt klar går efter.

- Men altså forventningen til kampen er, at vi ligesom på hjemmebane kan være med. Jeg ved godt, at de var foran 2-0, men jeg synes virkelig, at vi viste noget, og vi kunne jo være tilbage med uafgjort ved pausen.

Anders Dreyer har været blandt profilerne for FC Midtjylland i deres første møde med Champions League, selvom han med lidt ekstra skarphed havde scoret et par mål mere i turneringen,

Det er dog primært positive ting, som den 22-årige offensivspiller personligt tager med fra kampene i det fine selskab.

- Det er selvfølgelig klart, at havde jeg været lidt skarpere, så havde jeg lavet par mål mere i Champions League. Det ved jeg udmærket godt selv. Men det, som jeg tager med, som jeg også har snakket med familie og trænerne om, er, at jeg kommer frem til chancerne.

- Det betyder noget. Det er sværere at komme frem til dem end at score mål. Hvis du ikke kommer frem til dem, så får du jo ikke chancen for at score målene. Så det er helt klart noget positivt, jeg tager med mig. 

- Det var noget andet, hvis jeg stod efter tre kampe og følte, at jeg ikke rigtigt havde haft noget. Så var det nok en anden følelse også inden kampen mod Ajax. 

- Jeg er sikker på, at der nok skal falde noget ned på et tidspunkt, så jeg har mulighed for at kunne score igen.

Er du overrasket over, at du på den måde kan være med og komme frem til så meget mod nogle af de bedste hold i Europa?

- Jo, det er jeg da lidt overrasket over. Vi møder tre rigtig gode hold, og som man gerne vil se, om man kan spille med mod personligt. Jeg havde ikke regnet med, at det var gået, som det er gået. 

- Selvfølgelig har man en tro på sig selv, men det er da fedt at vise, at man kan være med, hvor det er sjovt. Det er fedt, siger han og tilføjer:

- Jeg synes generelt, at min personlige indsats har været ganske fin, og jeg har kunnet tanke selvtillid.

- Det vidner jo om, at noget har været godt, og så synes jeg bare, at vi som hold i Champions League er bare blevet bedre og bedre kamp for kamp. Nu mangler det sidste bare, så vi kan få slettet nullet fra stillingen i gruppen.

Kampen mellem Ajax og FC Midtjylland fløjtes i gang klokken 21:00. bold.dk er til stede i Amsterdam og dækker intensivt Champions League-braget.


Af Anders Borup
Mandag 25. januar
Søndag 24. januar