Luk

Tændt Mike J. jagter CL og norsk oprejsning

| Eliteserien | 0 kommentarer
Tændt Mike J. jagter CL og norsk oprejsning
Foto: Getty Images

Infoboks

Rosenborg - Linfield
Champions League Kvalifikation (17/07)
bet365 1,11 9,00 19,00
NordicBet 1,12 7,80 18,00
Oddset 1,12 7,80 15,00

Se Brøndbys Europa League-kvalifikation

Live på Eurosport Player

Advertisement
Advertisement

Rosenborgs Mike Jensen beretter om øget optimisme i truppen efter en kort pause og er klar til at smadre igennem i efteråret efter et skidt forår.

Rosenborg har haft et skidt 2019 indtil videre, hvor holdet har underpræsteret i Eliteserien i usædvanlig grad og efter 10 kampe ligger nummer 11 med 12 point.

Den norske liga har netop haft nogle ugers pause, og anfører Mike Jensen forklarer, at pausen og den efterfølgende teambuilding har været god for klubben. 

- Vi havde en pause og var efterfølgende tre dage på en slags teambuilding. Vi er i alt oppe på ti gode træningspas og en træningskamp mod et lavere rangeret hold, hvor vi fik scoret en masse mål. Det er vigtigt at gå ind til resten af sæsonen efter nogle gode dage.

- Det handler bare om at vinde, vinde og vinde. Vi har ikke råd til at gøre andet, og der findes ingen kampe, heller ikke de svære på udebane, hvor vi kan tale om, at uafgjort kan være et godt resultat, siger Jensen til bold.dk.

Mens Rosenborg skal forsøge at rykke højere op i tabellen, skal klubben samtidig forsøge at nå et europæisk gruppespil.

Mike Jensen forklarer, at en plads i Champions League vil betyde en masse for klubben i en udfordrende tid. 

- Det vil være en kæmpe optur efter en svær sæson. Vi har cuppen, men det er Eliteserien og en plads i et europæisk gruppespil, der for alvor tæller, og det vil være kæmpe stort for hele klubben at komme i et gruppespil igen.

- Jeg synes, vi står godt rustet til efteråret, også fordi vi sluttede rigtig godt af. Vi vandt en vigtig hjemmekamp og vandt derefter ude mod Brann, som er en af de sværeste udekampe i sæsonen. 

- Der var ikke mange, der troede på en Rosenborg-sejr i den kamp, men at vi tog den sejr, inden vi fik på ferie, gav et utrolig godt rygstød. Det var samtidig vores bedste præstation i år, så der er både mere friske ben og ekstra selvtillid frem mod resten af sæsonen.

Trods det svære forår understreger Jensen, at han fortsat trives i den norske storklub. 

- Jeg føler mig tryg og glad ved at være her og sætter pris på mit ansvar i klubben, som jeg forsøger at leve op til.

- Vi fik ny træner tidligere på året, og det var på en måde en ny start i klubben, hvor vi startede nyt projekt. Jeg kan som spiller godt lide at være med til at starte noget nyt og langsigtet op, så det er fedt at være en del af.

Rosenborg skyder efteråret i gang søndag aften med hjemmekampen mod Vålerenga.

Se Brøndbys Europa League-kvalifikation Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Mikkel Nøhr

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Onsdag 17. juli
Tirsdag 16. juli