Kasper Risgård var i chok, da han midt i et tv-interview vinder det danske mesterskab med AaB. Hør anekdoten og meget mere i dagens TÆT PÅ-afsnit med Nicolai Larsen.
Ugens afsnit af bold.dk-podcasten TÆT PÅ kredser om AaB's vanvidssæson i 2013/14, hvor nordjyderne sensationelt vandt The Double.
Mesterskabet bliver en realitet i næstsidste spillerunde, selvom AaB har spillet uafgjort mod FC Vestsjælland, for FCK har samtidig slået FC Midtjylland i overtiden.
Efter slutfløjt bliver Kasper Risgård interviewet, hvor FCM-kampen endnu ikke er færdig, og han bliver dansk mester på direkte tv. Se det episke klip øverst i artiklen.
- Det er jo et fuldstændig legendarisk klip. Kasper står på tv efter kampen og forklarer, at vi er skuffede, og at FC Vestsjælland ikke ville ret meget, fortæller daværende AaB-målmand Nicolai Larsen i TÆT PÅ.
- Pludselig lyder der et brøl blandt fansene, og vores sportschef Allan Gaarde kommer løbende ind på banen og råber helt vildt.
- Kasper er i chok lige der og forstår ikke, hvad der er sket. Det klip er legendarisk og dukker op på min Facebook hvert år.
Du kan lytte til TÆT PÅ i Spotify, Apple Podcasts eller hvor du normalt lytter til podcasts.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.