Luk

Tæt på topform: AaB'er vil tage lederrolle igen

| 3F Superliga | 2 kommentarer

Infoboks

AaB - FC Nordsjælland
Superligaen Grundspil (13/12)
bet365 2,00 3,75 3,40
NordicBet 2,14 3,95 3,05
YouBet 2,15 3,80 3,05

Oliver Abildgaard er kommet sig over sin skade og føler sig ikke langt fra topformen. Nu håber den 23-årige midtbanespiller igen at blive en af AaB's bærende kræfter.

En knæskade har betydet, at Oliver Abildgaard har været ude i store dele af indeværende sæson, men nu er AaB-spilleren tilbage.

Abildgaard har spillet i AaB's seneste seks ligakampe, hvoraf de fem dog har været som indskifter, men han føler ikke, at topformen er langt væk.

- Jeg havde et efterslæb efter den skade, der holdt mig ude i en måneds tid, og det tog alligevel noget tid at komme helt på højkant igen, men det er jeg ved at være nu.

- Jeg er begyndt at spille mere, og efterhånden som min krop bliver bedre og bedre, forventer jeg da, at spilletiden bliver derefter, siger han til bold.dk og fortsætter:

- Jeg føler ikke, at jeg er særlig langt fra min topform. Fysioterapeuterne holdt mig godt i gang, da jeg var skadet, så der ikke var så lang vej tilbage. Det eneste, jeg helt mangler nu, er at komme i gang med at spille en hel masse igen, så jeg kan komme tilbage til den form, jeg havde inden sæsonen.

- Det bliver bedre og bedre, men man skal nok have 90 minutter kontinuerligt for at komme helt tilbage igen, men det er også noget, klubben gerne vil have, at jeg skal. Vi har alle haft fokus på, at jeg ikke skulle have nogle tilbagefald, så vejen tilbage til startopstillingen har været lidt længere, lyder det fra Oliver Abildgaard.

Den centrale midtbanespiller har scoret i AaB’s seneste to kampe, nemlig imod AC Horsens i 3F Superligaen og i Sydbank Pokalen mod HB Køge.

Abildgaard håber, at han igen kan blive en af de bærende kræfter på AaB-holdet.

- Den lederrolle, jeg havde på holdet i sidste sæson, vil jeg gerne tage igen. Det føles naturligt for mig, så jeg skal ind og tage ansvar, siger han.

AaB og Oliver Abildgaard møder søndag aften Hobro i Superligaen.

Køb billetter til AaB's næste hjemmekamp og støt AaB fra tribunen


Af Martin Schmidt
Mandag 9. december