LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Talenter skal bringe AaB i top seks hvert år

| Superligaen | 13 kommentarer
William Kvist-hyldest, Ståle-interview og ny AGF-sejr: Se hele søndagens ONSIDE her
Se alle weekendens Superliga-mål her
Mikkelsen efter slemt uheld: Knæet har fået et ordentligt skrald - det er sådan noget, der sker
Rørt Risgård: Jeg suger alt det sidste til mig - AaB har formet mit liv
Uafgjort mod AaB sender Hobro i direkte nedrykningsduel - se målene her
Talenter skal bringe AaB i top seks hvert år
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Sportsdirektøren og træneren i AaB peger på de unge talenter som vejen til top seks for klubben.

AaB havde i mandagens 2-0-sejr ude over Randers FC otte spillere i startopstillingen, som alle har spillet ungdomsfodbold i klubben.

AaB er i øjeblikket i nedrykningsslutspillet, men sportsdirektør Allan Gaarde ser de unge talenter som bæresten for et AaB-mandskab, der kontinuerligt vil ende i top seks.

- Vi har en strategi, der handler om at udvikle talenter fra Nordjylland. Den strategi kører vi, fordi vi tror, den er rigtig, og fordi vi har en vision om at være økonomisk bæredygtige.

- AaB kommer ikke til at bruge flest penge, men vi kommer til at satse på vores talentudvikling, og Jacob Friis (AaB-træner, red.) passer perfekt ind i den strategi, siger Gaarde.

Sportsdirektøren er opmærksom på, at et top-6-hold kræver spillere udefra med erfaring, men han mener stadig, at holdet skal bygges op om talenterne.

- I allerhøjeste grad bliver jagten på top seks i fremtiden baseret på nordjyske talenter.

- Jeg synes, at de unge viser, at de er klar langt tidligere end førhen. De får også en endnu bedre uddannelse, siger sportsdirektøren.

Jacob Friis tilslutter sig strategien om at bruge egne talenter som fundamentet til at komme i top seks hvert år.

- Hvis de er dygtige nok, så skal de bære et top seks-hold i AaB. Vi har selvfølgelig strategien med at få de unge spillere op på førsteholdet, men de skal være gode nok, siger AaB-træneren.

I mandagens opgør mod Randers var der blandt andet blevet plads til 18-årige Lukas Klitten, som superligadebuterede for nordjyderne. Den unge venstreback, der assisterede til det første mål, imponerede Jacob Friis.

- Stor cadeau til ham. Det var flot af ham at levere sådan en stabil præstation i første kamp, siger AaB-træneren.

Midtbanespilleren Lucas Andersen har også taget turen op gennem ungdomsrækkerne til AaB's førstehold, hvor han nu er en stor profil. Han roser også Klitten.

- Det var fedt at se, at Lukas Klitten kunne levere på det niveau, som han gjorde i sin første kamp, siger Lucas Andersen.

/ritzau/

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Sara Margren

13 kommentarer

mimsdk 08:38          
Hold nu kæft Gaarde
Hynkjii 10:17          
Er langt henad vejen enig, men vi bliver også nødt til at luge ud i dem som ikke har talent nok, så er der en årgang hvor kun 2 er gode nok, så må vi investere i nogen udefra. Synes at hvis man sender nogle væk også sender et signal om at man skal være ærgerrig og dygtigt nok for at blive. Blåbjerg, Børsting, thellufsen, wessam bør ikke være mere back up spillere. Børsting ramte kun en AaB mand på 5 afleveringer i 2 halvleg igår, heldigt for ham nummer 5 var en assist.!!
El Pollo Loco 10:46          
Og Børstings "assist" lå oven i købet så dårligt, at al kredit skal gå til Lucas Andersen for at få en bold med sig, der lå en meter bag ham...
thenighthawk3003 10:55          
synes at AaB og deres syn på talentarbejde er fantastisk. er stolt over at være AaB fan som jeg har været hele mit liv. Men, bliver nødt til at sige at det bare ikke er godt nok som det går i øjeblikket. vi skal være bedre til at hente talenter fra hele Danmark og udlandet og i øvrigt, som en anden bruger også skriver, nødvendigt for AaB at begynde smide de talenter der ikke er gode nok videre til andre klubber, hvor de passer bedre ind. AaB skal derudover fortsætte med at hente rutinerede spillere ind og synes egenligt at dem der er hentet det seneste år til halvandet har gjort det meget godt. Faktum er dog at vi spiller i den mindre sjove del af tabellen og det skal med alt respekt for de andre klubber, bare ikke ske. Gaarde er ikke min favorit og ser skal til at ske noget hvis ikke han vil jages ud.
Hynkjii 13:02          
Tænker gaarde får minimum en sæson mere til at bevise sit værd. Tvivler dog på hans evner og netværk er godt nok til at få success i vores klub.
AG 13:32          
Jeg synes, at det er en billig udmelding at sige, at man vil i top 6 kontinuerligt med egne talenter. Det pleaser det regionale engagement og den sportslige ambition, men hvad er argumentet for, at egen talentudvikling er nok til top 6?

Jeg synes bestemt ikke, at man finder argumentet i andre klubber. OB skiftede også tilgang og ville satse på lokale spillere. Men der har de lokale knapt nok fundet vej til holdet de sidste mange år. Brøndby vil også bruge egne talenter, men gør det i det store og hele ikke. Nordsjælland er vel nærmest det eneste eksempel på, at man kan være omkring top 6 med udgangspunkt i egen talentmasse. Og selv der er der vel heller ikke kun tale om lokale talenter, men også talenter bragt ind flere steder fra.
bruger 176591 16:24          
Hehe og selv samme Gaarde udtalte ved sæsonstart at de vil hente forstærkninger ind til hver kæde.
løgn og latin.
Du skal snart prøve en anden stilling Hr. Gaarde
Tirsdag 21. maj