Luk

Tamme Senegal nedlagt i favoritmøde

| International | 0 kommentarer

Algeriet skabte mest og slog på Yucef Belailis enlige træffer Senegal med 1-0. 

Gruppefavoritterne Senegal og Algeriet havde begge en 2-0-sejr med i bagagen til dagens indbyrdes opgør i gruppe C ved African Cup of Nations.

Algeriet var tættest på i en meget jævn første halvleg, og umiddelbart efter genstarten i anden halvleg kom forløsningen efter en omstilling.

Sofiane Feghouli spillede bolden skråt tilbage til Youcef Belaili, der sparkede kuglen i kassen i et tætpakket felt.

Riyad Mahrez var tæt på 2-0 fra kanten af feltet, men siden overtog Senegal frem mod kampens afslutning. For alvor tæt på kom Sadio Mane og holdkammeraterne dog ikke, og Algeriet er med en 1-0-sejr så godt som videre til ottendedelsfinalerne.

Senegal er trods nederlag også godt på vej, men skal formentlig bruge et resultat mod Kenya mandag.

Tidligere på dagens sikrede Madagaskar sig sin første sejr nogensinde ved de afrikanske mesterskaber, da de slog Burundi med 1-0 i gruppe B.

De spiller nu gruppefinale mod Paul Onuachu og Nigeria på søndag.


Af Mikael Blond
Onsdag 27. oktober
Tirsdag 26. oktober