Luk

Tandløse Lazio er ude af EL - Cluj videre

| Europa League | 6 kommentarer

Infoboks

Rennes - Lazio 2-0
Europa League Gruppe E
31' 1-0 Joris Gnagnon
87' 2-0 Joris Gnagnon
CFR Cluj - Celtic 2-0
Europa League Gruppe E
49' 1-0 Andrei Burca
70' 2-0 Damjan Djokovic

Lazio tabte 0-2 til franske Rennes og er ude af Europa League. Cluj slog Celtic med 2-0 og spillede sig videre.

Lazio var pisket til sejr mod Rennes, hvis holdet ikke skulle se rumænske Cluj løbe med den anden billet videre fra Gruppe E i Europa League.

Hjemmeholdet fra Rennes var dog i førersædet i første halvleg, hvor Lazio ikke noterede sig en eneste afslutning inden for rammen.

Det gjorde Rennes til gengæld, og efter en halv time sad én af dem i kassen. Lazio fik ikke ekspederet bolden væk efter et hjørnespark, og Joris Gnagnon sparkede resolut bolden i kassen til 1-0.

Kampbilledet fortsatte i anden halvleg, hvor Lazio igen var uhyre tandløse frem ad banen, mens Rennes var klart giftigst og mest i kontrol.

Kort før tid lukkede Gnagnon så til 2-0, der blev kampens resultat, og Lazio er derfor ude af Europa League.

Celtic snupper førstepladsen i Gruppe E, mens Cluj tager andenpladsen efter en 2-0-sejr over netop skotterne torsdag aften.


Af Sara Margren

6 kommentarer

TheHitch80 21:13          
Lazio er en absurd størrelse, har vundet lige vundet 7-8 kampe i træk i Seria A, og sidste kamp var endda imod Juventus; og så magter de ikke en pulje med Celtic, Cluj og Rennes!
Zanetti4ever 21:35          
Lazio fortjener absolut ikke en top fire placering ved slutningen af denne sæson. Men klassisk Lazio at de kun vil nyde men ikke yde. Igen viser de at de ikke høre hjemme i CL når de pga. dette blot vil lukrere på hvad andre har gjort og samtidigt med at man ikke viser man har niveauet til EL eller viser nogen form for respekt for en europæisk turnering, det er uværdigt.
Lacroix 21:46          
Det faktisk nogle hold som er meget mere europæriske vante end Lazio er.
Muligt de burde være videre, men sådan går det bare nogle gange.

De klarer det flot i serie A og skal nok komme bedre igang europæisk de kommende sæsoner.
Kan være der kommer gode handler ind i truppen med udsigt til en evt. chl. Plads
RaZZ87 22:02          
Lazio fortjener absolut ikke en top fire placering ved slutningen af denne sæson. Men klassisk Lazio at de kun vil nyde men ikke yde. Igen viser de at de ikke høre hjemme i CL når de pga. dette blot vil lukrere på hvad andre har gjort og samtidigt med at man ikke viser man har niveauet til EL eller viser nogen form for respekt for en europæisk turnering, det er uværdigt.
Absurd udtalelse, når man tænker på, at Lazio med blandt andet 17 EL-sejre de sidste fem år har skaffet en del point til Italien. Kunne de generelt have gjort mere, og har denne sæson været en stor skuffelse? Ja.

Men det betyder ikke, at det er "klassisk Lazio" at lukrere på andres arbejde. Og dit indlæg bliver ikke bedre af, at du i Inter-tråden åbner for, at Inter nu lige så godt kan kopiere Lazio i EL. Hvis Lazio ender i top fire i Serie A, så er det fortjent, og det må du leve med.
Zanetti4ever 06:28          
Razz

Sarkasme er ikke din stærke side, kan jeg lade mig forstå. Det var ment som en åbenlys kritik af Lazio og deres selviske ageren og hele tankesættet bag.

17 el sejre på 5år, wau imponerende, det er snit på lidt over 3 sejre pr. sæson.

Det understreger omend Lazio´s lidt lade attitude, det er mangel på morale at lade andre samle point og så selv høste frugten. Den fjerde cl plads kommer i kraft af en kollektiv indsats, noget Lazio ikke har bidraget synderligt med. For i øvrigt hvis man ikke engang kan gå videre i en ren walk over gruppe, er man så god nok til CL, det mener jeg ikke.

Italien har brug for hold der yder en indsats, Lazio viser igen og igen at de ikke formår dette. Selv Roma får nosset sig videre.
RaZZ87 10:15          
Fair nok. Det er ikke altid nemt at fange sarkasme på skrift.

Lazio har været i EL i fire af de sidste fem år, så vi snakker lidt mere end fire sejre pr. sæson. Jeg påstår ikke, at det er imponerende, men det er langt ude, at du bare afviser det som et ubetydeligt bidrag til den kollektive indsats. Lazio har - om du vil det eller ej - ikke bare høstet frugter.

Du må gerne kritisere dem for ikke at have gjort nok. Men du bruger Roma som et eksempel på et hold, der yder en indsats, fordi de gik videre fra deres gruppe. Det plejer Lazio jo også at gøre, og så har knockout-fasen været stopklods. Så hvad mener du med "igen og igen".

Jeg er også skuffet over Lazios præstation i EL denne sæson. Men din fingerpegning er for ensidig. Hvis vi bruger koefficientpointene fra de sidste fem år til at afgøre, hvem der har fortjent hvad, så er det Juventus, Roma, Napoli og - ja, Lazio - der har fortjent CL.

Om Lazio har niveauet til det, ved jeg ikke. Men hvis de ender med at blive et af de fire bedste hold i Italien, så må du lære at leve med det.
Mandag 6. april
Søndag 5. april