2022-06-14 13:45:00

Tchouameni: Mbappé ville lokke mig til PSG

Aurelien Tchouameni og Real Madrid har tirsdag holdt pressemøde, hvor Tchouameni fortalte, at Mbappé forsøgte at lokke ham til PSG. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tchouameni er skiftet til Real Madrid, men de var langt fra den eneste klub, der var interesseret i den unge franskmand. 

Flere store klubber har været meldt interesseret i den franske landsholdsspiller, men han var aldrig rigtig i tvivl om, at valget ville falde på Real Madrid.

Til tirsdagens pressemøde fortalte Aurelien Tchouameni, at landsholdskammeraten Kylian Mbappé har forsøgt at overtale ham til at tage til PSG. 

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Tchouameni: Mbappé ville lokke mig til PSG
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

- Kylian besluttede sig for at plive i Paris, selvom han godt vidste, jeg ville forlade Monaco. Han ville gerne vide, om jeg ville komme til PSG, men jeg fortalte ham, at min førsteprioritet var Real Madrid, og det kunne han sagtens forstå. 

- Jeg er kommet til det bedste hold i verden, og jeg er ikke bange for konkurrencen på holdet. Jeg er nødt til at vise mine kvaliteter, og det ser jeg virkelig frem til, fortalte Aurelien Tchouameni på pressemødet tirsdag. 

Det var dog ikke helt billigt for Real Madrid at hente Tchouameni til klubben. Flere medier har kunne fortælle, at han har kostet 100 millioner euro, hvilket svarer til cirka 744 millioner danske kroner. 

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce