Luk

Teemu Pukki lynede i finsk nederlag til Italien

| EM | 3 kommentarer
Teemu Pukki lynede i finsk nederlag til Italien
Foto: Getty Images

Infoboks

Finland - Italien 1-2
EM Kvalifikation Gruppe J
59' 0-1 Ciro Immobile
72' 1-1 Teemu Pukki
79' 1-2 Jorginho

Teemu Pukki udlignede for Finland, men det var ikke nok i kampen mod Italien, som de tabte 1-2 i EM-kvalifikationens gruppe J.

Der var topbrag i EM-kvalifikationens gruppe J, da Finland søndag aften tog imod Italien. Gæsterne havde før kampen maksimumpoint efter fem opgør og toppen gruppen.

Det finske hjemmehold var tre point efter på andenpladsen inden kampen, hvor kun dagens modstander fra Italien havde formået at tage point – og score – mod dem i kvalifikationen.

Italien kom til kampen med en 3-1-sejr over Armenien i torsdags, hvor Finland slog Grækenland 1-0 på et straffespark af Teemu Pukki. Og den tidligere Brøndby-spiller skulle også få en hovedrolle denne søndag.

Den tidligere Brøndby-spiller startede i angrebet for Finland, der startede opgøret fint. Også De to tidligere Brøndby-spillere Paulus Arajuuri og Lukas Hradecky var med fra start mod det italienske tophold.

Det var hjemmeholdet, der først var farlige efter få minutter. Et hjørnespark blev forlænget over mod bagstolpen, hvor Joona Toivo lå. Han fik afsluttet, men bolden blev sendt over mål.

Finland var rigtig godt med i kampens første 20 minutter, men herefter satte Italien sig mere og mere på opgøret.

Alessandro Florenzi, der tidligt kom ind, da Chelseas Emerson Palmieri blev skadet, var farlig efter 23 minutter. Han kombinerede fin med en holdkammerat og afsluttede fra kanten af feltet. Afslutningen gik dog forbi mål.

Især Inter-midtbanespilleren Stefano Sensi var livlig for gæsterne. Efter 27 minutter var han tæt på at score kampens første mål, da han flugtede fra kanten af feltet, men Lukas Hradecky reddede flot.

Få minutter senere havde Ciro Immobile dog halvlegens største chance, da han pludselig stod helt fri i feltet. Angriberen kiksede dog hovedstødet, som han sendte forbi mål.

Det var derfor målløst ved pausen, efter det skulle for alvor ændre sig i løbet af de sidste 45 minutter.

Finland kom fint ud til anden halvleg, hvor Teemu Pukki var farlig efter ét minut, da han kom til afslutning i feltet. Han sendte dog bolden forbi mål.

Efter en times spil gjorde Ciro Immobile skaden god igen efter første halvlegs afbrænder. Et indlæg blev sendt i boksen. Paulus Arajuuri fik hovedet på, men han fik blot forlænget bolden til angriberen, der headede den i kassen ved bagerste stolpe.

Den føring holdt i 12 minutter. Teemu Pukki modtog bolden på kanten og drev bolden ind i feltet, hvor han blev nedlagt. Dommeren dømte straffespark, og det udnyttede Norwich-angriberen sikkert til at gøre det til 1-1.

Blot syv minutter senere blev der peget på pletten i den anden ende. Dommeren vurderede, at Sauli Vaisanen havde hånd på bolden og dømte straffespark, som Chelseas Jorginho udnyttede.

Kampen sluttede 2-1 til Italien, der dermed fortsat har maksimumpoint i EM-kvalifikationens gruppe J, mens Finland nu har smidt seks point - alle til søndagens modstander.

Joni Kauko blev skiftet ind for Finland i det 87. minut, og Esbjerg-spilleren noterede sig for et gult kort i overtiden.


Af Jonas Sand
Fredag 20. september
Torsdag 19. september