Luk

Teenager-mål og tre straffespark i Mallorca-sejr

| La Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Levante - Mallorca
La Liga (22/11)
bet365 1,80 3,75 4,20
NordicBet 1,84 3,80 4,15
Oddset 1,82 3,75 4,10

Real Madrid-lejesvenden Takefusa Kubo udmærkede sig med et oplæg og en scoring, da Mallorca søndag eftermiddag besejrede Villarreal med 3-1 i La Liga.

Ø-holdet Mallorca fristede inden dagens kamp en tilværelse i bunden af La Liga, og derfor kunne det tyde på, at dagens modstandere fra Villarreal ville blive en svær nød at knække for de rødblusede.

Det var da også Villarreal, der dominerede opgøret fra start. Den Gule Ubåds spillere havde bolden mest og flyttede den fint i mellem sig, men efter knap et kvarter blev der begået en kostbar forsvarsfejl.

Mallorcas 18-årige guldfugl, Real Madrid-ejede Takefusa Kubo, blev nedlagt i Villarreal-feltet, og så pegede kampens dommer på pletten.

Lago Junior scorede på det efterfølgende straffespark, men det var ikke ensbetydende med at han skulle sparke igen, da Mallorca kort efter fik tilkendt endnu et straffespark.

Denne gang var Villarreal-målmanden Sergio Asenjo synderen, og han formåede ikke at råde bod på sin fejl, da Daniel Rodriguez scorede til 2-0.

Stillingen holdt til pauseteen, og så havde Villarreal et bjerg at bestige, da de kom ud til anden halvleg.

Bestigningen startede godt. Villarreal kom ud til anden halvleg med god energi, og efter fire minutters spil fik de tilkendt kampens tredje straffespark.

Rutinerede Santi Cazorla eksekverede stensikkert, og så Mallorcas føring halveret.

Stillingen holdt dog kun et par minutter. Stortalentet Takefusa Kubo havde allerede vundet et straffespark tidligere i kampen, men denne gang stod han selv bag scoringen.

Kubo modtog bolden uden for Villarreal-feltet, og teenageren sendte køligt bolden i nettet fra distancen. 3-1 til Mallorca.

Villarreal havde ikke noget at skyde med i kampens slutfase, og derfor kunne Mallorca snuppe alle tre point i dagens opgør.

Resultatet øger afstanden til nedrykningsstregen for Mallorca, som nu er fem point over stregen.


 


Af Benjamin Alexander Helbo
Onsdag 20. november
Tirsdag 19. november