Luk

Tengstedt lyner i 1. div: Altid garant for mål

| NordicBet Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Casper Tengstedt nyder at have fået tillid og tryghed i Horsens, hvilket har kastet pænt med mål af sig. Jeg synes altid, jeg har været garant for mål, siger han.

Efter sit permanente skifte fra FC Midtjylland til AC Horsens har 21-årige Casper Tengstedt for alvor fundet melodien.

Den unge frontløber har scoret seks gange og lavet to assists i sæsonens foreløbige ti kampe i 1. division, og den start blåstempler hovedpersonen.

- Hvis man kigger på mål og oplæg, har det været fint. Jeg håbede på, at jeg kunne bidrage en masse i denne sæson, og jeg synes, jeg har fået en god rolle på holdet.

- Det er klart, at hvis jeg kigger på de sidste to-tre kampe, ville jeg gerne have scoret noget mere, for der synes jeg, jeg har haft chancer til at score flere mål, siger Casper Tengstedt til bold.dk.

Kan man sige, du har gang i dit endelige gennembrud som kontinuerlig målscorer på seniorplan?

- Det kan man nok godt. I sidste sæson var det lidt i glimt i den sidste del af sæsonen, hvor jeg fik noget tillid og også fik scoret tre mål til sidst, men den her sæson ser jeg også som mit gennembrud på det punkt.

- Jeg vil gerne score og lægge op til endnu flere mål. Jeg vil være kampafgørende for holdet og hjælpe til både defensivt og offensivt og tage ansvar, siger Tengstedt.

Altid garant for mål

Når det gælder forklaringen på den fine personlige start, peger Casper Tengstedt på flere årsager.

- Det er klart, vi producerer lidt flere chancer i 1. division end i Superligaen, men jeg scorede også mange mål som ungdomsspiller i Midtjylland og en del mål i Tyskland, da jeg var der. 

- Jeg synes altid, jeg har været garant for mål, men det handler meget om tillid, tryghed og at have en base. Det har jeg nu, og det er jeg sindssygt glad for, siger Tengstedt.

I sin tid blev til det flere end 30 mål for FC Midtjyllands U19-hold, mens Tengstedt lynede fem gange i ti kampe for Nürnbergs hold i den tyske Regionalliga.

Hvis Tengstedt holder sit nuværende snit fra denne sæson, vil han ende tæt på de 20 sæsontræffere, og det er noget, han drømmer om.

Først og fremmest handler det dog om kollektivet, fastslår han.

- Jeg vil hjælpe i holdets tjeneste, og det er selvfølgelig klart, at jeg håber på at lave en masse mål og assists, men i så tæt en række er det lige meget for mig, om jeg eller en anden scorer, så længe vi vinder kampene.

- Dermed ikke sagt, at jeg ikke håber på at score, for det betyder sindssygt meget som angriber at score mål. Det er en af de ting, jeg er med for, siger Tengstedt til bold.dk.

AC Horsens gæster lørdag Hvidovre i 11. spillerunde af 1. division.


Af Martin Schmidt
Mandag 29. november
Søndag 28. november
FC Nordsjælland - I krise
03:08
Fischer med mål og assist i Antwerp-sejr
02:19
Frustreret Carrick: Det var ikke et straffespark
01:53
AC Horsens sikrede vild sejr i 96. minut
01:27
Man United-tråden
01:08
Vinicius Jr-perle i topopgør gav sen Real-sejr
00:58
Fischer med mål og assist i Antwerp-sejr
00:44
Thorup vil tale med Grabara: Skal være voksne
00:41
Fischer med mål og assist i Antwerp-sejr
00:41
Video: Grabara sparkede bold mod AaB-fans
00:37
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
00:32
Frustreret Carrick: Det var ikke et straffespark
00:31
Fischer med mål og assist i Antwerp-sejr
00:30
Holdet.dk - Superligaen Efteråret 2021
00:28
Sur Lerager: Latterligt at tale Thorup-fyring
00:26
Sur Lerager: Latterligt at tale Thorup-fyring
00:25
Sur Lerager: Latterligt at tale Thorup-fyring
00:17
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
00:17
CV afviser ikke Wass-retur: Ville elske det
00:16
FCK-lejr hylder supertalent efter ny rekord
00:08
Vinicius Jr-perle i topopgør gav sen Real-sejr
00:07
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
00:07
Fischer med mål og assist i Antwerp-sejr
00:04
Fra skurk til helt - Jorginho reddede Chelsea
00:03
OB-chef bekræfter: Vi er i dialog med Fenger
00:02