B.93 bankede AB med hele 6-1 på udebane i 2. divisions oprykningsspil. Jeppe Erenbjerg scorede hattrick for Østerbro-mandskabet.
Fem point adskilte B.93 og AB i tabellen inden søndagens duel, som skulle vise sig at blive alt andet end tæt.
Allerede efter 13 minutter var B.93 foran 3-0 på mål af Jeppe Erenbjerg, Tammer Bany Odeh og Souheib Dhaflaoui, og gæsterne så sig ikke tilbage.
Erenbjerg var på pletten igen efter 27 minutter og scorede til 4-0, inden Tammer Bany Odeh også scorede sit andet mål syv minutter før pausen.
AB kom på tavlen midtvejs i anden halvleg ved Mathias Kisum, men kort før tid lukkede og slukkede Jeppe Erenbjerg og fuldendte sit hattrick med målet til 6-1.
Derfor har B.93 ni point op til Hillerød på andenpladsen i oprykningsspillet, men der resterer kun fire runder, så oprykning til NordicBet Ligaen synes urealistisk.
7 kommentarer
Men forfærdelig dag på stadion igår, det siger sig selv...
Mht tennis ligger AB laaaangt nede af listen over antal medlemmer, hvorimod KB er landets 3. største og B.93 landets største tennisklub (og vi har endda mange, mange hundrede potentielle medlemmer på venteliste).
Mht kampen, så spiller den relative betydning af kampens resultat nok ind på spillet.
Man kunne spille uden risiko/gevinst.