Luk

Terodde blev historisk i sen Schalke-nedtur

| 2. Bundesliga | 0 kommentarer

Infoboks

Werder Bremen - Schalke 04 1-1
2. Bundesliga
82' 0-1 Simon Terodde
90' 1-1 Niclas Füllkrug

Werder Bremen og Schalke 04 spillede lørdag aften 1-1, i en kamp hvor Simon Terodde slog rekorden for flest scorede mål i 2. Bundesligaen.

Det var under et stort postyr, at Werder Bremen kom til lørdagens nedrykker-opgør mod Schalke 04.

Klubben var tidligere på dagen blevet ramt af en opsigelse fra deres chef- og assistenttræner på grund af en sag om et forfalsket vaccinationscertifikat, og det var derfor en anden assistent, den 34-årige Danijel Zenkovic, der stod i spidsen for Werder-holdet lørdag.

Schalke lå inden kampen tre point foran værterne, og de to nedrykkere fra sidste sæsons Bundesliga skulle bruge point for at koble sig på topstiden, da de inden kampen lå på en syvende- og en ottendeplads.

Det var hjemmeholdet, der var bedst på bolden i første halvleg, men generelt set var det en chancefattig affære inden pausen.

Werder var dog meget tæt på et føringsmål efter 32 minutter, da Niclas Fullkrug fik sendt bolden mod et tomt mål, men en forsvarsspiller kom i vejen i sidste sæson og clearede på målstregen.

De to hold gik til pause med et uafgjort resultat.

Historiske Terodde ikke nok

Et lille kvarter inde i anden halvleg fik Niclas Fullkrug endnu en stor chance, men denne gang bankede angriberen bolden over mål.

Med otte minutter igen kom der hul på bylden, men det var gæsterne, der kom foran.

Rodrigo Zalazar Martinez trykkede af langt udefra, og Jiri Pavlenka kunne ikke holde det hårde skud, så returbolden faldt lige ud til Simon Terodde, og målmaskinen svigtede ikke.1-0 til Schalke. 

Det var målet, der gjorde Terodde til den mest scorende i 2. Bundesligaens historie med imponerende 154 kasser i 267 kampe.

Det lignede længe en Schalke-sejr, men i kampens overtid blev dommeren kaldt ud til et VAR-gennemsyn for et Werder-straffe, og det gav han. Straffesparket blev sat sikkert ind, og dermed endte kampen 1-1.

Det historiske mål var altså ikke nok for Schalke 04, der mistede sejren og de tre point i syv minutters overtid.


Af Tobias Bladt Haarder
Tirsdag 18. januar
Mandag 17. januar