Luk

Therkildsen nettede i Haugesund-nederlag

| Eliteserien | 0 kommentarer

Infoboks

Molde - Haugesund 3-1
Eliteserien
7' 1-0 Etzaz Hussain
11' 1-1 Peter Therkildsen
12' 2-1 Ola Brynhildsen
48' 3-1 Alexander Ammitzbøll

Peter Therkildsen udlignede for Haugesund i udekampen i Eliteserien mod Molde, som løb med en 3-1-sejr. Alexander Ammitzbøll lavede selvmål.

Molde spiller for at sikre sig sølvmedaljerne i den norske Eliteserie og søndag aften skulle de fortsætte den jagt på hjemmebane mod Haugesund.

Det startede godt for hjemmeholdet, der kom foran efter kun syv minutter på et fremragende langskudsmål af Etzaz Hussain.

Glæden varede dog ikke længe, for fire minutter efter åbningsmålet udlignede Haugesund.

Den danske midtbanespiller Peter Therkildsen stod klar i feltet og opfangede en dårlig clearing, som han sendt i nettet med stor selvfølgelighed. 1-1.

Denne gang gik der dog kun et minut, før der faldt et mål mere. Molde bragte sig således hurtigt foran igen, da Ola Brynhildsen fik rettet sin afslutning af, som trillede over stregen.

Dermed stod det 2-1 til Molde i pausen.

Anden halvleg var kun fire minutter gammel, da endnu en dansker kom på måltavlen.

Det var dog ikke helt, som Alexander Ammitzbøll havde håbet på, da i forsøget på at forsvare et hjørnespark ramte bolden med knæet og sendte den ind i eget net. 3-1 til Molde.

Der kom ikke flere mål i kampen, og dermed forsvarer Molde sin andenplads, hvor de nu har syv point ned til Vålerenga, der dog har en kamp i hånden.


Af Jonas Nielsen
Torsdag 28. januar
Onsdag 27. januar