Luk

Therkildsen viste sig flot frem for Haugesund

| Eliteserien | 0 kommentarer

Infoboks

Haugesund - Tromsø 3-0
Eliteserien
30' 1-0 Alioune Ndour
69' 2-0 Peter Therkildsen
78' 3-0 Sondre Liseth

Peter Therkildsen leverede en flot præstation for Haugesund, hvor han både scorede og assisterede i deres 3-0 sejr.

I vinters skiftede Peter Therkildsen til Haugesund fra AC Horsens på en fast aftale, og danskeren var med fra start i søndagens hjemmekamp imod Tromsø.

Haugesund har fået en lidt blandet begyndelse på sæsonen med 12 point efter otte kampe, mens Tromsø var lige over stregen med 9.

I første halvleg bragte hjemmeholdet sig foran efter en halv time, inden Peter Therkildsen i den grad stemplede ind efter pausen.

Efter 70 minutter lagde danskeren bolden i kassen til 2-0, inden han assisterede Sondre Lisbeths scoring til 3-0 ti minutter efter.

Flere mål kom der ikke i kampen, og med sejren går Haugesund op midt i tabellen på 15 point.

Det var Therkildsens første scoring for Haugesund i sæsonen. 


Af Theis Fischer Brandt
Søndag 16. januar