Luk

Thiago om Barca-rygter: Fokus på Liverpool

| Premier League | 3 kommentarer

Infoboks

Liverpool - Aston Villa
Premier League (11/12)
Oddset 1,23 6,60 12,00
bet365 1,25 6,00 11,00

Thiago Alcantara siger, at han tog det helt rigtige valg da han skiftede til Liverpool sidste sommer.

Thiago Alcantara er aldrig helt kommet i gang for Liverpool, siden man hentede den 30-årige midtbanespiller til klubben i september sidste år fra Bayern München.

Det har dels været skader og sygdom, som har sat en stopper for Thiagos spilletid, men spilleren bekræfter selv, at hans fremtid ligger på Merseyside.

På pressemødet tirsdag før onsdagens Champions League-opgør mod Porto adresserede spanieren de rygter, der har været om et skifte tilbage til hans tidligere klub Barcelona.

- Som jeg altid har været, er jeg en fyr der spiller fodbold. Jeg er ikke bekymret om rygterne, sagde Thiago ifølge Liverpool Echo.

- Jeg er fokuseret på den tjans jeg har med mit hold, og de år jeg er på kontrakt med mit hold.

- Jeg vil bare gerne vide mere om det her nye eventyr, som jeg er på her i Premier League og prøve at vinde alle de trofæer, jeg kan. Min tilknytning til dette hold er maksimal.

Adspurgt om han følte, at skiftet til Liverpool var en god idé, svarede han:

- Det er 100% sikkert, at jeg tog det rigtige valg og det rigtige skifte.

- Hvorfor kom jeg? Fordi jeg havde lyst til at vinde og komme væk fra min komfortzone og prøve nye ting. Fremragende, anderledes fodbold, holdkammeraterne jeg har her og Jürgens fodbold.

Thiago Alcantaras kontrakt løber indtil sommeren 2024.


Af Cillian Murphy
Tirsdag 7. december