Chelseas cheftræner Frank Lampard mener, at klubbens nye, defensive styrmand Thiago Silva kan sammenlignes med klublegenden John Terry.
I et yderst aktivt sommervindue fik Chelsea tilgang af den bundrutinerede, brasilianske midterforsvarer Thiago Silva.
Han har siden præsteret så godt, at cheftræner Frank Lampard i et indslag på klubbens hjemmeside storroser brasilianeren og den indflydelse, han har haft på det unge Chelsea-mandskab.
- Han har gjort et stort indtryk. Det er svært at måle det, men han kom hertil, fordi vi vidste, han er en spiller med topkvalitet, der selvfølgelig er i sin karrieres efterår.
Lampard går videre og ser lighedstegn mellem Thiago Silva og klublegenden John Terry, som med 712 optrædender har spillet flest kampe for Chelsea af alle.
- Han minder mig meget om John Terry, i forhold til måden han positionerer sig selv og forsvarer feltet, når bolde kommer ind fra siderne.
- Det var noget, jeg vidste, vi skulle arbejde på. Han har den egenskab naturligt, hvilket andre spillere ser, og det har forbedret os.
36-årige Thiago Silva havde før Chelsea spillet i otte år i PSG, mens han også nærmer sig 100 landskampe for Brasilien.
7 kommentarer
Helt generelt synes jeg at Thiago Silva har været en af de KLART bedste midtstoppere de sidste 10+ år.
Han er blevet lidt overset fordi han valgte at spille så længe i Paris, dette ændrer dog ikke på hvor sindssygt dygtig en midtstopper han har været, og stadig er.