Luk

Thisted-chef om VSK-bane: Ringeste i rækken

| 2. Division | 5 kommentarer
Thisted-chef om VSK-bane: Ringeste i rækken
Foto: Carsten Tønsberg, Næsby

Både banen og Thisted-spillernes evner på bolden var i fokus, da cheftræner Laurits Bust skulle forklare 2-1-nederlaget på udebane mod VSK Aarhus.

Thisted missede lørdag eftermiddag en mulighed for at cementere placeringen i top-6, som giver adgang til oprykningsspillet i 2. division, da de tabte 2-1 på udebane mod VSK Aarhus.

Træner Laurits Bust var da heller ikke videre tilfreds efter kampen.

- Vi spiller en fin første halvleg, hvor vi også skaber chancerne til nærmest at lukke kampen, i og med VSK ikke kom med særlig meget fremad banen, siger Bust til Thisteds hjemmeside.

- I anden halvleg får vi modvind, hvor vi i forvejen spiller på den klart ringeste bane i rækken, hvor vi spiller for langsomt og uafklaret. Vores tekniske kunnen var ikke god nok, og vi får ikke afsluttet vores angreb.

- VSK får så helt til sidst et frispark helt ude ved sidelinjen, hvilket var helt unødvendigt fra vores side, og der opstår noget kaos da bolden ender i vores felt, og den lander så helt tilfældigt, lige foran en VSK-spiller, der frit kan sparke bolden i mål.

- Så alt i alt en ikke godkendt indsats af os på bolden, og i forhold til, hvad vi er i stand til, men vi skal arbejde videre i den kommende uge, og så har vi en meget spændende kamp mod AB søndag, siger Thisted-træneren.


Af Thor Carlskov
Lørdag 19. oktober
Fredag 18. oktober