Luk

Thisted så FCM-midt an i testkamp

| 2. Division | 0 kommentarer

Infoboks

Thisted havde FCM-midtbanen Glorie Rutikanga og Christian Pagh med i testkampen mod Holstebro Boldklub lørdag. 

Thisted testede lørdag formen af frem mod den kommende sæson, da de tabte 1-2 mod Holstebro Boldklub, der netop er rykket op i 2. division. 

Her havde Thisted to testspillere med i form af Christian Pagh, der spillede hos Vejgaard i seneste sæson. Derudover var Glorie Rutikanga også med, der er ejet af FC Midtjylland, men som har været udlejet til Ringkøbing de sidste tre sæsoner.

Begge spillere fik en halvleg hver, men om den præstation var nok til at sikre en mere permanent aftale, kunne cheftræner Bo Thomsen ikke svare på.

- Pagh prøver sig lidt af. Han fik en halvleg, og det så fint ud, så vi kigger videre på det i næste uge, og så træffer vi nok en beslutning på et tidspunkt, siger Thomsen til Nordjyske

Thisted har denne sommer blandt andet taget afsked med rutinerede Jeppe Mehl, så klubben er på udgik efter mere erfaring.

- Jeg tror rigtig meget på de spillere, vi har, men med Mehls afgang har vi mistet rigtig meget erfaring. 

- Det er mange Superliga- og divisionskampe, der er taget ud af holdet, så det vil ikke gøre noget, hvis vi kan finde en spiller med noget erfaring. Også for at styrke konkurrencen og sørge for, at alle holder sig på tæerne.

 


Af Andreas Roesen
Søndag 9. august