Luk

Thisted tog sikker sejr hjemme over FA 2000

| 2. division | 0 kommentarer

Infoboks

Thisted - FA 2000 2-0
2. Division
18' 1-0 Yao Dieudonne
26' 2-0 Yao Dieudonne
86' 2-0 Jonas Elkjær

Den tidligere OB-angriber Yao Dieudonne blev dobbelt målscorer, da Thisted hjemme besejrede FA 2000 med 2-0.

Thisted skulle forsøge at holde tæt i toppen, mens FA 2000 skulle bruge tiltrængte point i bunden, da de to hold tørnede sammen i 2. Division søndag eftermiddag.

Op til kampen på Sparekassen Thy Arena skulle hjemmeholdet forsøge at revanchere nederlaget fra Hillerød i sidste runde, mens gæsterne fra Hovedstaden skulle forsøge at bryde med en stime på fire kampe uden sejr.

Det var undertiden thyboerne der kom bedst fra start.

Efter 18 minutter kunne den tidligere OB-spiller Yao Dieudonne gøre det til 1-0 på et mål fra straffesparkspletten.

Og bare otte minutter senere var den ivorianske angriber nok engang på spil – denne gang fra åbent spil.

Dermed var stillingen 2-0, og den holdt helt frem til pausen.

I anden halvleg fortsatte hjemmeholdet med at sidde på spillet.

Efter 56 minutters spil kunne Mikkel Agger have øget føringen, men angriberen manglede skarphed alene med målmanden.

Undervejs i halvlegen kom FA 2000 til flere chancer, men det blev aldrig for alvor farligt for gæsterne.

Tre minutter før tid var der en dramatisk hændelse at slutte kampen på.

Indskiftede Mathias Andersen blev sat fri i dybden for Thisted, og FA 2000's målmand Jonas Elkjær kom langt ud af sit mål, hvor han klippede Andersen.

Det blev takseret til en udvisning af kampens dommer, og de kæmpende gæster måtte afslutte kampen med 10 mand, og forsvarsspilleren Ricky Gotland i mål.

Det blev dog ikke til flere scoringer, og Thisted kunne tage alle tre point med sig ind i topstriden, mens FA 2000 fortsatte den negative stime på nu fem kampe uden sejr.


Af Cillian Murphy
Lørdag 29. januar
Fredag 28. januar