Luk

Thomas Frank: Norwich rykker stensikkert op

| Championship | 2 kommentarer

Infoboks

Norwich - Brentford 1-0
Championship
26' 1-0 Emiliano Buendia

Norwich rykker 100 procent op i Premier League og går nok gennem resten af sæsonen som ubesejret, siger Brentford-træner Thomas Frank.

Brentford led onsdag et 0-1-nederlag i topbraget mod Norwich i Championship.

Brentford-træner Thomas Frank tager hatten af for Kanariefuglene, der ifølge danskeren er en stensikker oprykker til Premier League.

- Tillykke til Norwich. Jeg tror, at de 100 procent sikkert rykker op. Det er ikke 'mind games' eller noget. det er baseret på deres præstationer i denne sæson, siger Thomas Frank til Evening Standard.

- De er nu 10 point foran, og de har det samme hold, som rykkede op for to sæsoner siden, de har ingen skader, og de har en enestående træner i Daniel Farke.

- De har et rigtig godt hold, og det vil ikke undre mig, hvis de går ubesejret igennem resten af sæsonen.

- Vi skal stadig huske på, at vi selv er i en god position, vi skal bare lægge det her bag os og gøre os klar til Rotherham i weekenden, siger Frank.

Brentford møder Rotherham på lørdag klokken 16.00.


Af Sara Margren
Fredag 16. april