Efter Steve Bruce officielt var stoppet i Newcastle tidligere i denne uge, fortalte englænderen, at han følte sig forfulgt af kritik, uanset hvordan det gik på banen.
Arsenals Mikel Arteta argumenterede torsdag for, at mobning af managers kan afholde visse fra at ville fortsætte i hvervet, og nu går Brentford-træner Thomas Frank også ind i debatten.
- I moderne tider er det tilsyneladende en del af jobbet, at man skal kritiseres en masse. Steve Bruces situation får én til at tænke af og til, om det er det værd. Jeg har været privilegeret at arbejde med gode folk. Der er op- og nedture.
- Der findes ingen mennesker, der ikke bliver ramt af kritik. Selvfølgelig påvirker det mig sommetider, men jeg er ret sikker på, at jeg har mine prioriteter i orden med venner og familie som det vigtigste.
- Hvis ikke jeg vil gøre det, er jeg sikker på, at jeg vil gøre noget andet, siger Thomas Frank ifølge Brentfords Twitter-profil.
Artiklen fortsætter efter billedet

Steve Bruce fortalte blandt andet:
- Da jeg kom til Newcastle, troede jeg, jeg kunne håndtere alt, der blev smidt imod mig, men det har været virkelig, virkelig hårdt. At aldrig rigtig være ønsket, at føle at folk ønskede jeg fejlede, at læse folk konstant sige at jeg ville fejle, at jeg var ubrugelig, spild af plads eller et dumt, taktisk udueligt kålhoved eller hvad nu. Og det var fra dag ét.
- Da vi gjorde det okay resultatmæssigt, var det 'ja, men spillestilen er elendig', eller at jeg bare var heldig. Det var latterligt og hele tiden. Selv da resultaterne var gode, lød det fra Steve Bruce tidligere på ugen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brentford
Premier League



















