Luk

Thomas Frank: Trist at sige farvel til topspillere

| England | 4 kommentarer

Infoboks

Sheffield Wednesday - Brentford
Championship (21/10)
Oddset 3,40 3,35 2,15
bet365 3,40 3,40 2,15

Thomas Frank ærgrer sig over Saïd Benrahmas skifte til West Ham, men samtidig er han stolt over, at Brentford udvikler spillere til Premier League-niveau.

Thomas Frank og Brentford måtte på transfervinduets sidste dag sige farvel til Saïd Benrahma, der skiftede til West Ham på en lejeaftale med mulighed for at gøre skiftet permanent.

Det ærgrer klubbens danske cheftræner, der dog er stolt over, at Brentford fortsætter med at udvikle spillere til et højt niveau.

- Det er altid trist at sige farvel til topspillere og spillere, der har en stærk mentalitet. Der ville aldrig have været et godt tidspunkt at sælge Saïd, men det var det rigtige tidspunkt for ham at skifte til Premier League, så jeg er glad på hans vegne, siger Thomas Frank til Brentfords hjemmeside og tilføjer:

- Vi har vist, at vi kan udvikle spillere og få dem til Premier League-niveau. Vi håber, at det bliver med os, men hvis ikke det gør, så må det blive med nogle andre. Saïd har udviklet sig enormt de sidste to år. Hans mål og assist taler for sig selv, men det er hans mentalitet, defensive arbejde og presspil, som han har forbedret, efter han kom til os, uddyber han.

Saïd Benrahma kom til Brentford fra Nice i 2018. Sidenhen er det blevet til 30 mål og 31 oplæg i 94 kampe for Brentford.


Af Lasse Rene
Tirsdag 20. oktober
Mandag 19. oktober