LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Thomas Juel-Nielsen er åben for Danmark

| International | 3 kommentarer
Thomas Juel-Nielsen er åben for Danmark
Foto: Getty Images

Infoboks

Vejle Boldklub - AGF
Superligaen Pulje 1 (21/04)
bet365 2,37 3,40 2,90
NordicBet 2,45 3,40 2,90
Oddset 2,30 3,40 3,15

Se Premier League, Superliga og Europa Leauge

Kom i gang nu på Eurosport Player 

Advertisement
Advertisement
Ex-AGF'eren Thomas Juel-Nielsen har rejst sig igen efter en svær periode og er klar til nye udfordringer. Han er åben for Danmark.

Forsvarspilleren Thomas Juel-Nielsen blev i foråret 2017 hentet til AGF og var med 11 optrædener, stærkt spil og to scoringer med til at redde aarhusianerne fra nedrykningen.

Parterne genforhandlede efter succesen, men Juel-Nielsen endte i stedet med at takke ja til israelske Maccabi Netanya, som kom med et flot tilbud.

Men da sæsonen startede, registrerede klubben ikke Juel-Nielsen til spilletid på grund af en udlændingekvote, og derefter afbrød parterne samarbejdet efter et par måneder.

- Jeg fortryder ikke, at jeg ikke blev i AGF, selvom det var et sindsygt svært valg med mange faktorer, der spillede ind. Det havde selvfølgelig været det stabile valg at blive i AGF, og ingen ved, hvad der ville have sket, hvis jeg valgte om, siger Juel-Nielsen til bold.dk og fortsætter:

- Men jeg fortryder sådan som det gik i Israel, og at min tid der ikke blev bedre og længere. Skulle jeg gøre det om, var jeg blevet og havde været mere stædig, selv om situationen var kritisk, og klubben og jeg havde forskellige opfattelser, for jeg trivedes på mange parametre og ville rigtig gerne have haft succes i klubben.

Tilbud fra Asien og Cypern
Juel-Nielsen endte efter nogle måneder uden klub med at skrive en etårig aftale med USL-klubben Orange County, som han nåede 18 kampe og et mål for i løbet af 2018 - blandt andet på grund af en skade.

- De tilbud, der var, efter jeg opsagde i Israel, kunne dog ikke matche det af forskellige årsager. Jeg havde ellers tilbud fra Asien, Cypern og Portsmouth, hvor vi ikke kunne blive enige om længden.

- Til sidst kom Orange County, og der følte jeg, at jeg blev nødt til at slå til med håbet om MLS i sigte, siger Juel-Nielsen, der er få uger fra at være helt ovre sin skade og nu ser frem mod en ny udfordring;

- Det har selvfølgelig været noget rod, men jeg føler, jeg har rejst mig og kommet videre fra det hele her i USA og er klar til at vise mig frem igen for en ny klub, siger Juel-Nielsen og inkluderer Danmark i sine mulige destinationer:

- Hvis det bedste tilbud kommer fra Danmark, tager jeg det.

Juel-Nielsen har spillet på højeste niveau i både Danmark, Sverige og Norge - for AGF, Falkensberg og Sandefjord.

mikael@bold.dk

Se Premier League, Superliga og Europa Leauge Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Mikael Blond
Fredag 19. april