Luk

Thomasberg efter 3-3: Havde håbet på mere

| 3F Superliga | 4 kommentarer

Thomas Thomasberg siger til Randers Amtsavis, at som kampen mod AaB forløb, havde han håbet på mere end ét point.

Randers FC var fredag uden både André Rømer, Simon Piesinger og Patrik Carlgren. Alle tre stamspillere var ude med karantæne.

Alligevel fik randrusianerne 3-3 mod AaB efter en kamp, hvor de var foran med både 2-1 og 3-2.

Cheftræner Thomas Thomasberg var efter opgøret en smule mellemfornøjet – både tilfreds og ærgerlig.

- Det var en underholdende kamp med mange chancer, men er jeg glad og stolt over, at vi kan skifte så mange på centrale positioner og så stadigvæk komme med et godt udtryk og levere en præstation, der giver et fortjent point.

- Men det er ikke nogen hemmelighed, at når man fører 2-1 ved pausen og 3-2 i anden halvleg, så håber man på mere, siger Thomas Thomasberg til amtsavisen.dk.

Randers FC er på femtepladsen inden de sidste kamp i runden spilles. Klubben holder som minimum landskampspause på sjettepladsen.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Onsdag 29. januar
Tirsdag 28. januar