Luk

Thomasberg efter FCK: Skabte til tre-fire mål

| 3F Superliga | 5 kommentarer

Infoboks

FC København - Randers FC 1-2
Superligaen Grundspil
40' 0-1 Marvin Egho
54' 1-1 Mikkel Kaufmann
70' 1-2 Alhaji Kamara

Thomas Thomasberg mener, at Randers FC skulle have lukket kampen mod FC København noget før, og der blev skabt chancer til mere end de to mål, som kronjyderne scorede.

Randers FC tog mandag aften en stærk 2-1-sejr over FC København i Parken, men den sejr kunne være blevet større, mener cheftræner Thomas Thomasberg.

Ifølge Thomasberg kunne det være blevet til tre-fire scoringer, og han havde håbet på, at kampen blev lukket tidligere, end det var tilfældet.

- Det korte svar er, at det var fortjent. Vi havde flere og større chancer end FC København.

- Vi skulle kende vores besøgstid, og det synes jeg måske ikke engang helt, vi gjorde, for så havde vi lukket kampen, inden der blev lidt spænding. Men det var trods alt fedt at kunne række armene i vejret, selv om man sad de sidste minutter og ville have fløjtet den af.

- Da vi kom foran havde vi et kvarter, hvor vi skulle lukke kampen. Men det var en god præstation og et godt udtryk i det meste af kampen, vurderer Thomasberg og uddyber:

- Vi turde at gå hårdt til dem både i vores presspil og vi gik op og generede dem lidt, så de ikke fik for meget tid på bolden.

- Det var i korte perioder, at FCK havde tid på bolden, og der kunne man godt se, at der var dygtige spillere derinde med især Jonas Wind, som generede os i nogle af de mellemrum der. Men det fik vi forhindret rigtig meget.

- Så handlede det også om, at vi skulle turde løbe med dem den anden vej og også få Tosin Kehinde og Mathias Greve på bolden, for det generede dem også i det aspekt, og derfor skabte vi også nok chancer til at score tre og fire mål i kampen.

Han var glad for, at Randers FC gik offensivt til værks, efter kronjyderne bragte sig på 2-1.

- Det var fedt at se, at da vi kom foran 2-1 og de minutter efter, blev vi ved at angribe dem, for det var det, der gjorde ondt på dem. Ellers havde vi risikeret at stå i 20 minutter, som vi gjorde i de sidste fem minutter, og det er jeg ikke sikker på, at vi havde overlevet.

- Det var også derfor, vi blev ved at råbe dem frem.

Randers FC har ti point efter ni runder af Superligaen.

Støt Randers FC og støt vores sponsorer.


Af Jonas Dalgård
Tirsdag 26. januar
Mandag 25. januar