LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Thomasberg føler med ex-klub efter sen sejr

| Superligaen | 0 kommentarer
Randers stikker af i nedrykningsspillet efter smal sejr over Hobro i chanceorgie - se målet her
Hørte du det? Hobro-kamp OGSÅ skæmmet af homofobisk tilråb
Sabbi får gult for film
Se alle Superliga-målene i runde 29 her
'Fedt at smide et enkelt søm i kisten' - Randers' matchvinder tværer salt i Hobro-såret
Thomasberg føler med ex-klub efter sen sejr
Foto: Getty Images
Hobro tabte søndag 1-2 til Randers, men Peter Sørensen tror fortsat, at tredjepladsen er realistisk. Thomas Thomasberg føler med ex-klubben. 

Hobro IK tabte for tredje gang denne sæson til lokalrivalerne fra Randers FC, da det blev til et 1-2 nederlag i søndagens tidlige superligakamp.

Hobro var ellers kommet tilbage i kampen efter at have været bagud 0-1, men for anden kamp i streg indkasserede nordjyderne i kampens overtid.

Dermed taber cheftræner Peter Sørensens tropper terræn til Vendsyssel FF i kampen om puljens tredjeplads, hvor de nu halter 4 point bag vendelboerne.

Alligevel har Peter Sørensen dog troen på, at tredjepladsen er inden for rækkevidde.

- Det er fortsat realistisk at indhente Vendsyssel, og det er nogle meget jævnbyrdige kampe, som venter forude. Vi har haft modgang i de seneste to kampe, men vi tror fortsat på det.

- Vi mangler selv at møde Vendsyssel på hjemmebane, og hvis vi vinder der, så kan alt ske, siger Peter Sørensen.

I sidste rundes kamp mod AaB lukkede Hobro ligeledes et mål ind i overtiden, og ifølge anfører Jonas Brix-Damborg er det mentalt hårdt at komme sig over.

- Vi lever matematisk endnu, men det tager da på os mentalt, at vi nu igen lukkede et mål ind i overtiden. Vi spillede igen en fin kamp, og vi havde fortjent bedre, siger en skuffet Jonas Brix-Damborg.

Humøret var anderledes højt hos Randers-træner Thomas Thomasberg, der dog havde en smule ondt af sin gamle klub.

- Det er hårdt for Hobro at indkassere et mål i overtiden igen, og det gør da lidt ondt, da det jo er min gamle klub. De kæmper for deres overlevelse, og det håber jeg, at de klarer. De er et habilt fodboldhold, hvilket de viste mod os, siger Thomas Thomasberg.

Hobro har allerede mulighed for revanche i næste runde, når holdet gæster Randers.

/ritzau/

Se Premier League, Superliga og Europa Leauge Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Mikael Blond

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 22. april