Luk

Thomasberg så ivrigt med: Forstår godt Ståle

| 3F Superliga | 10 kommentarer

Infoboks

Randers FC - AC Horsens
Superligaen Grundspil (02/02)
Bet25 1,59 4,20 5,40
Oddset 1,62 4,00 5,50
bet365 1,53 4,33 5,50

Thomas Thomasberg fulgte Ståle Solbakkens interview med stor interesse, og Randers-træneren forstår godt nordmandens behov for at give sin version af sagen.

Ståle Solbakkens interview om fyringen i FC København, som NENT bragte søndag aften, har siden været det helt store samtaleemne i dansk fodbold, hvor de fleste har en holdning til det.

Det gælder også Randers-træner Thomas Thomasberg, der efter 2-1-sejren over FCK satte følgende ord på interviewet:

- Min kone var lidt træt af, at det var så langt. Jeg sagde, at jeg lige skulle se 30 minutter, for jeg var heller ikke klar over, at det varede to timer, eller hvor lang tid man nu sad klistret til skærmen, siger Thomas Thomasberg med et smil og fortsætter:

- Det er interessant at se, hvad der sker i andre klubber, og vi kan jo nikke genkendende til nogle af tingene. Nu er jeg jo ikke manager, men vi kan nikke genkendende til nogle af de ting, og det, synes jeg, var spændende at blive lukket en lille smule indenfor og høre lidt omkring det.

- Ståle har selvfølgelig haft behov for at sige et eller andet, fordi han føler, at det er blevet sagt noget, der er forkert, og det kan jeg godt forstå ham i. Sådan tror jeg også selv, jeg ville have det.

- Det er selvfølgelig også interessant, fordi der var gået så mange uger, hvor man et eller andet sted gik og tænkte over, hvad der nu var sket her bag dørene, og hvorfor han ikke sagde noget.

- Jeg synes, det var fin underholdning at følge med i, og som træner var det fint at se, hvad der sker i andre klubber, og der kunne jeg se, at så forskelligt er det ikke fra, hvad der sker hos os eller andre steder, siger Thomasberg.

Luft til bunden

Randers tog med mandagens sejr over FCK et stort skridt væk fra Lyngby og AC Horsens i bunden af Superligaen, og det glæder Thomas Thomasberg.

- Det betyder rigtig meget – kig bare på stillingen. I stedet for der var fire point ned til de to nederste, så er der syv nu, og vi har et håb om, at vi kan kigge lidt opad, siger Thomas Thomasberg og tilføjer:

- Vi har lige snakket om, at vi skal ikke bruge så meget krudt på den stilling, men jeg ved jo godt, at vi forholder os jo til den, hver eneste gang man har spillet kampe, hvor man kigger på dem.

- Nu har vi en chance for at sætte nye point på kontoen allerede på fredag, og det skal vi, hvis vi gerne vil med op i det brede midterfelt, men jeg synes, det allervigtigste var at sende et signal om, at vi hører ikke til helt nede i bunden, selvom vi stadig ligger fjerdesidst.

Randers får fredag aften besøg af OB i tiende spillerunde.

Abonnement til F.C. Københavns hjemmekampe - Fast adgang fra 79 kr./md.* (*6 md. binding / min. 474 kr.)


Af Martin Schmidt
Onsdag 27. januar
Tirsdag 26. januar