LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Thorup kan puste ud: Gent vandt i overtiden

| 1. Division A | 3 kommentarer
Sørloth sikrer Thorups Gent sejren i 94. minut: Se målet her
Thorup kan puste ud: Gent vandt i overtiden
Foto: KAA Gent

Gent smed fredag aften to føringer mod Standard Liege i det belgiske mesterskabsslutspil - i overtiden scorede Jess Thorups hold dog til 3-2.

Som en belgisk journalist fredag fortalte bold.dk, så er Jess Thorups job i KRC Gent i fare.

Holdet havde nemlig inden fredagens udekamp mod Standard Liege blot fået et enkelt point i syv kampe i det belgiske mesterskabsspil, ligesom man havde tabt pokalfinalen.

Fredagens opgør i Liege startede dog fint for Gent, der bragte sig foran efter 13 minutter.

Arnaud Souquet afdriblede tre mand på højre kanten, inden han sendte et fladt indlæg ind i skoene på Brecht Dejaegere, der inde under mål kunne gøre det til 1-0 for gæsterne.

Hjemmeholdet slog tilbage efter en halv time. Reginal Goreux lagde et indlæg ind mod straffesparkspletten, hvor Samuel Bastien steg op mellem to forsvarere og headede 1-1 i kassen.

Så kunne det ligne en ny nedtur for Jess Thorup og hans spillere, men efter 64 minutter viste den tidligere FCM-angriber Alexander Sørloth, hvorfor hans tidligere FCM-træner har hentet ham til Belgien.

Sørloth blev spillet i dybden, og nordmanden brugte alle sine evner som targetman til at heade kuglen ned for fødderne af Jonathan David, som fra kanten af feltet hakkede 2-1-målet i kassen.

10 minutter før tid udlignede Maxime Lestienne til 2-2 efter en fejl og flere tilfældigheder i Gent-forsvaret, og så lignede Gent igen et hold, der havde smidt det hele.

Dybt inde i overtiden viste Gent-spillerne dog, at de stadig spiller for deres træner, da Giorgi Kvilitaia med fine driblinger bragte sig fri på venstre kanten og fandt Jonathan David foran mål. Canadieren gjorde det let til slutresultatet 3-2 til Gent.

Jess Thorups tropper er trods sejren fortsat bundprop i det belgiske mesterskabsspil, nu dog med chance for at avancere en smule. Liege missede omvendt chancen for at rykke op på tredjepladsen, som indehaves af Antwerpen.

Efter weekendens kampe resterer der to spillerunder i Belgien.

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Thor Carlskov
Fredag 24. maj
Torsdag 23. maj