Luk

Thorup og Mæhle buldrede videre i storsejr

| Jupiler Pro League | 4 kommentarer

Infoboks

Genk - Eupen 4-0
1. Division A
5' 1-0 Paul Onuachu
48' 2-0 Cyriel Dessers
74' 3-0 Theo Bongonda
82' 4-0 Theo Bongonda

Jess Thorups Genk tog deres tredje ligasejr i træk, da Eupen blev sendt hjem med et nederlag på 4-0 i den belgiske række. Joakim Mæhle spillede hele kampen.

Den belgiske klub Genk har nydt godt af den nye danske cheftræner Jess Thorup, der er ubesejret i sine første fire kampe i klubben. Fredag ventede Eupen på hjemmebane i den bedste belgiske række.

Den danske landsholdsback Joakim Mæhle spillede hele kampen for Genk på højre back. 

Den tidligere FC Midtjylland-angriber Paul Onuachu startede i Genk-angrebet, og han fik muligheden efter fire minutter, da Genk fik et straffespark. Nigerianeren sparkede Genk foran 1-0.

Kort inde i anden halvleg var Onuachu i oplæggerens rolle. Han headede Cyriel Dessers i dybden, og Dessers lagde køligt bolden ind til en Genk-føring på 2-0.

20 minutter før tid kom Genk på 3-0, da Theo Bongonda brød fri i højre side og sparkede bolden ind til 3-0.

Ti minutter efter scorede Bongonda igen, da han sparkede en løs bold i nettet på kanten af feltet. 4-0 til Genk, der blev kampens slutresultat.

Med sejren tager Genk deres tredje ligasejr i træk og lægger sig på fjerdepladsen i den bedste belgiske række. Eupen ligger fortsat nummer 12.


Af Johannes Skjøth
Tirsdag 1. december
Mandag 30. november